Protein

Proteiner består af flere end ca. 60 og op til flere hundrede tusinde aminosyrer, der er koblet til hinanden med peptidbindinger. Rækkefølgen af aminosyrer i kæden betyder forskelle i proteinets funktion. Den kemiske grundstoffordeling er nogenlunde konstant med 50-55% kulstof, 20-23% ilt, 6-7% brint og 13-18% kvælstof.

Hvis der er mindre end 60 aminosyrer bundet til proteinet benævnes det i stedet et Peptid, eventuelt sammen med en mængdebetegnelse; Dipeptid (2 aminosyrer), tripeptid (3 aminosyrer), tetrapeptid (4 aminosyrer), oligopeptid (5-20 aminosyrer) og polypeptid (20- ca. 60 aminosyrer).

Der findes omkring 20 forskellige aminosyrer, hvoraf 9 ikke kan dannes i kroppen og må tilføres gennem kosten. Disse benævnes essentielle aminosyrer.

De essentielle aminosyrer er histidin, isoleucin, leucin, lysine, methionin, phenylalanin, threonin, tryptophan og valin.

Behovet for protein er derfor egentlig et behov for aminosyrer. De proteiner, som kroppen får gennem kosten, bliver spaltet til enkelte aminosyrer og så danner kroppen selv de præcise proteiner, som den skal bruge.

Proteins funktioner

Proteiner har mange funktioner i kroppen og kan derfor inddeles efter funktion.
Nedenfor ses eksempler på forskellige proteiner inddelt efter funktion.

Proteintype	Eksempler	Funktion
Strukturprotein	Kreatin Kollagen Elastin Glycoprotein	Hud, negle Sener Elastisk bindevæv Overfladeproteiner på cellemembraner
Kontaktile proteiner	Myosin Aktin	Arbejder sammen i muskler, så disse kan trække sig sammen.
Enzymer	Amylase Trypsin Enolase     DNA polymerase	Stivelsesnedbrydende fordøjelsesenzym Proteinspaltende fordøjelsesenzym Styrer delproces i glycolysen (en række reaktioner som ved nedbrydning af glukose frigør energi) DNA replikation (den proces, hvorunder DNA kopieres i forbindelse med celledeling)
Transportprotein	Hæmoglobin Myoglobin B-100 lipoprotein	O2-transport i blodet O2-transport i muskler Transport af fedtstoffer i blodet
Hormoner	Insulin Prolaktin	Regulerer blodsukkerkoncentrationen Regulerer mælkeproduktionen
Beskyttelsesprotein	Antistof Komplement   Fibrinogen	Neutraliserer fremmede proteiner Gennemhuller cellemembraner hos fremmede celler, fx bakterier Koagulation af blodet (størkningseffekt)
Næringsproteiner	Kasein Ovalbumin Gluten	Energigivende. Findes i mælk Energigivende. Findes i æggehvide Energigivende. Findes i hvede

Bortset fra rene fedtstoffer er der meget få levnedsmidler, der ikke indeholder protein. Nedenfor ses eksempler på proteinrige levnedsmidler.

Levnedsmiddel	Gram protein pr. 100 g
Ost, fast, 30 pct.	28,7
Peanuts, saltede, ristede	24,6
Svinekød, ca. 10 pct. fedt, råt	20,0
Laks, rå	19,9
Hasselnød	14,9
Havregryn	13,3
Ærter, grønne, rå	5,9
Skummetmælk	3,5
Bønner, grønne, dybfrost	2,0

 

Protein fra animalske levnedsmidler, kød, fisk, mælk, ost og æg, anses for at være protein af høj kvalitet. Hermed menes, at proteinerne har et højt indhold af essentielle aminosyrer og at de optages næsten fuldstændigt i kroppen. I modsætning hertil regnes proteiner fra vegetabilske levnedsmidler, korn og grønt som protein af mindre kvalitet, hvorfra kroppen optager en mindre del af proteinerne. Ved en varieret kost er protein fra vegetabilske levnedsmidler dog intet problem og kan sagtens være en god proteinkilde. Nødder og frø har tilmed et indhold af protein af høj kvalitet.

Anbefalinger

Til voksne og børn fra 2 år anbefales det at 10-20 pct. af energiindtaget kommer fra protein. Et indtag indenfor disse anbefalinger er mere end tilstrækkeligt til at dække behovet for de essentielle aminosyrer. Ved et meget lavt samlet energiindtag (< 6500 kJ) bør proteinindtaget dog være over 15 pct.

Ved fysisk aktivitet er behovet for protein større, da proteinoptagelsen i muskler øges pga. nedbrydning og opbygning af ny muskelmasse. Anbefalingen på 10-20 pct. gælder dog stadig, da anbefalingen af det samlede energiindtag tilmed forstørres ved fysisk aktivitet.

Ann Sophia Bertelsen, 14/6-2013
Redigeret af Maria Roed Andersen, 6/7-2017