Kost, overvægt og helbred
Forskningsgruppen forsker i hvordan kost, enkelte fødevarer og makronæringsstoffer kan relateres til og anvendes til forebyggelse og behandling af fedme og dens følgesygdomme som fx type-2 diabetes.
Der er især fokus på effekten af kulhydrater og protein (typer og mængde), sødemidler og kostfibre.
Det undersøges i kortere og længere interventionsstudier i forhold til appetitregulering, vægttab, vægttabs-vedligeholdelse, energimetabolisme samt involverede hormoner og signalstoffer.
Flere af studierne udføres i forbindelse med store EU-projekter (ofte over 5-6 år) og gruppen har mange års erfaring både som koordinator og deltager i sådanne projekter.
Forskningsgruppeleder
Professor Anne Raben
Nyheder fra forskningsgruppen
Forskningsprojekter
Sweeteners and sweetness enhancers: Impact on health, obesity, safety and sustainability
SWEET er et stort 5-årigt multidisciplinært EU-projekt med i alt 29 partnere. Formålet er at udvikle og gennemgå evidensen for de langsigtede fordele og potentielle risici forbundet med sødemidler i kosten.
Det primære formål er at undersøge sødemidlers rolle på vægtvedligeholdelse og dermed potentielt skabe nye bæredygtige sikre fødevareprodukter til markedet.
Effekt af kost og fysisk aktivitet på udvikling af type-2 diabetes
PROJEKTET ER AFSLUTTET
Projektperiode: 2013 - 2018.
PREVIEW var et stort EU-finansieret multinationalt studie, hvis primære formål er at identificere den mest effektive kost og motionsadfærd til forebyggelse af type-2 diabetes.
Projektet bestod af både et stort interventionsstudie med deltagelse af otte forskellige centre i Europa, Australien og New Zealand samt af observationelle populationsstudier, der skal afdække betydningen af kost, motion, søvn, stress samt andre livsstilsfaktorer for udviklingen af type-2 diabetes, fedme og andre livsstilssygdomme.
Om PREVIEW projektet
I PREVIEW interventionsstudiet deltog ca 2.500 personer fordelt på landene Danmark, Finland, Holland, Storbritannien, Spanien, Bulgarien, New Zealand og Australien. Forsøgspersonerne var primært voksne, men der indgik også børn.
I Danmark foregik projektet på Institut for Idræt og Ernæring og kun på voksne deltagere. Formålet med studiet var at undersøge effekten på vægttabsvedligeholdelse og forebyggelse af type 2 diabetes.af 2 forskellige kosttyper varierende i proteinindhold og glykæmisk indeks kombineret med motion med enten medium eller høj intensitet.
Under det 3 år lange projekt skulle alle deltagere være med i 18 gruppemøder, hvor de fik grundig vejledning om kosten, motionen og generel livsstilsomlægning af erfarne diætister og instruktører. De voksne deltagere var først på en 8-ugers vægttabskur (Cambridge Weight Plan), hvor de skulle tabe minimum 8% af deres kropsvægt. Herefter skulle de følge de nye kost og motionsvaner i op til 3 år.
Deltagerne fik udleveret en kogebog (1 til hver kostgruppe) udviklet af Meyers Madhus. Kogebogen indeholdt opskrifter der passede til den kost, som de skulle spise samt en guide om fysisk aktivitet udviklet af motionseksperter fra England. Desuden fik de skriftligt materiale om de to motionsformer.
Projektet omfattede bl.a. blodprøver, urinprøver, DXA-scanning, udfyldelse af spørgeskemaer om kost, livskvalitet og sundhed, samt flere fysiologiske undersøgelser.
Resultater
Indtil nu, er der publiceret 50 videnskabelige artikler fra PREVIEW. Hovedresultaterne fra interventionsstudiet blev publiceret i 2020 i Diabetes, Obesity and Metabolism, som open access.
Konklusionen var, at 3-års forekomst af type-2 diabetes var meget lavere end prædikteret, men der var ingen forskelle mellem de forskellige kosttyper eller fysisk aktivitet. Det var generelt svært at overholde kostplanerne, men kombinationen af et stort indledende vægttab, sund kost og fysisk aktivitet var effektiv ift at reducere risikoen for T2D.
Nyhed
Støttet af
Projektet er finansieret af EU FP7 grant agreement # 312057, nationale fonde i New Zealand, Australia og Canada samt Cambridge Weight Plan (UK).
Kontakt
Professor Anne Raben
Læs mere om PREVIEW projektet (engelsk)
Projektet er godkendt af Videnskabsetisk Komité.
Effekt af mejeriprodukters struktur på lipæmi (fedtindhold i blodet)
PROJEKTET ER AFSLUTTET
Projektperiode: 1. juni 2017 til 31. maj 2020.
Forskningsprojektet undersøger hvorledes strukturændringer i mejeriprodukter påvirker blodets indhold af fedtstoffer.
Mejeriprodukter fx mælk, smør og ost har vist sig at påvirke metaboliske parametre forskelligt. Flere studier har vist, at indtag af ost, trods det høje indhold af mættet fedt, ikke øger total og LDL kolesterol (risikomarkører associeret med hjerte-kar sygdom og type 2 diabetes), sammenlignet med smør. Årsagen mangler at blive belyst, men man formoder at det kan skyldes mejeriprodukternes struktur.
Forskningsprojektet undersøgte hvorledes ændringer i fødevarematricen (tekstur og struktur) af 4 mejeriprodukter med lignende næringsstofsammensætning påvirkede blodets indhold af fedtstoffer.
25 deltagere deltog i overkrydsningsforsøget. På 4 forsøgsdage indtog de et morgenmåltid (mejeriprodukt, bolle og vand) og fik udtrukket blodprøver i de efterfølgende 8 timer.
Om projektet
Dairymat er et forskningsprojekt der udføres i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og Arla Foods Amba (Arla food for Health).
Dette forskningsprojekt blev udført som én af tre arbejdspakker. I de to andre arbejdspakker blev I) mejeriprodukterne udviklet og undersøgt in vitro og II) blodprøver fra ovennævnte forsøg blev analyseret med metabolomics.
Resultater
Efter indtagelse af mejeriprodukterne (ost, homogeniseret ost, drink og et geleret produkt) med forskellige fødevarematricer sås at blodets indhold af triglycerid (lipid) var højere efter indtag af det gelerede mejeriprodukt, som var karakteriseret ved en semi-fast tekstur.
Dette tyder på at det er kaseinnetværket som påvirker lipid-responset. En reduktion af fedtkugle-størrelsen (som var sket ved homogenisering af osten) havde ingen indflydelse på lipiderne.
Læs mere i denne publikation: Matrix structure of dairy products results in different postprandial lipid responses: a randomized crossover trial.
Det gelerede mejeriprodukt havde ligeledes en større frigivelse af frie fedtsyrer under in vitro fordøjelse (i laboratoriet).
Dette, samt nærmere beskrivelse af mejeriprodukterne er beskrevet i denne publikation: Influence of type of dairy matrix micro- and macrostructure on in vitro lipid digestion.
Blodprøverne fra overnævnte humane besøg er blevet undersøgt med LC-MS (liquid chromatography-mass spectrometry) hvor 53 fosfolipider er analyseret, læs mere i denne publikation: Progression of Postprandial Blood Plasma Phospholipids Following Acute Intake of Different Dairy Matrices: A Randomized Crossover Trial.
Samarbejde
Dairymat er et forskningsprojekt der udføres i samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet og Arla Foods Amba.
Involverede i projektet
Professor Anne Raben, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.
Adjunkt Louise Kjølbæk, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.
Professor Marianne Hammershøj (projektleder), Aarhus Universitet.
Professor Hanne Christine Bertram, Aarhus Universitet.
Støttet af
Kontakt
Adjunkt Louise Kjølbæk
Fish Intervention Study
PROJEKTET ER AFSLUTTET
Projektperiode: 2013 - 2016.
Hypotesen i projektet er, at proteiner i fisk og skaldyr i den rette kombination med kulhydrater er mere fordelagtig end kalvekød i forhold til at øge energiforbruget og mæthedsfornemmelsen.
Om projektet
Fedme er den vigtigste faktor bag udviklingen af det metaboliske syndrom. Det metaboliske syndrom er en kombination af medicinske lidelser (fx forhøjet blodtryk, forhøjede niveauer af glukose og fedtsyrer i blodet i faste samt for høj taljeomkreds), der øger risikoen for udviklingen af hjerte-kar-sygdomme og diabetes.
Hos gnavere er det påvist, at fiske olier beskyttelser mod kost-induceret fedme. I enkelte humane studier er det fundet, at fiskeproteiner mætter bedre end andre proteinkilder, derfor kan en kost med proteiner fra fisk og skaldyr være gavnlig i forbindelse med vægtkontrol, hvis man sammenligner med lignende kost uden fisk og skaldyr.
Hypotesen i projektet er, at proteiner i fisk og skaldyr i den rette kombination med kulhydrater er mere fordelagtig end kalvekød i forhold til at øge energiforbruget og mæthedsfornemmelsen.
I forbindelse med projektet gennemføres på Institut for Idræt og Ernæring et 4-vejs overkrydsnings studie, hvor vi sammenligner laks og torsk med kalvekød i kombination med kulhydrater med både højt (kartoffelmos) og lavt (pasta) glykæmisk indeks. 48 forsøgspersoner skal deltage i projektet og undersøgelsesdagene omfatter bl.a. måling af energi forbrug vha. ventileret hood, blodprøvetagning og vurdering af appetit.
Projektet er en del af et større multicenter projekt, hvor parterne primært er fra Norge og Danmark.
Støttet af
Kontakt
Professor Anne Raben
Medlemmer af forskningsgruppen
| Navn | Titel | Telefon | |
|---|---|---|---|
| Anne Marie Raabyemagle | Ernæringskonsulent | +4535332486 | |
| Anne Raben | Professor | +4535333653 | |
| Sofie Skov Frost | Bioanalytiker | +4535320255 |