2. juli 2020

Et ’missing link’ mellem individuel ernæring og sundhed

Metabolisme

Et netop publiceret studie i Nature Food underbygger, at vi ikke alle forbrænder maden ens. Jo mere vi kan omdirigere vores stofskifte til at udnytte flere veje til at forbrænde maden, jo sundere er vi. Professor Lars Ove Dragsted, leder af Sektion for Klinisk og Forebyggende Ernæring har kommenteret artiklen.

Roche Metabolic Pathways map
Figuren illuistrerer kompleksiteten i de mange omsætningsveje for næringsstoffer i kroppen; der er ofte flere veje til målet, men jo flere, der er blokeret, jo dårligere omsætning har man.

Selvom der langt hen ad vejen er bred enighed i forskningsverdenen om, hvad der betragtes som sundt og usundt at spise, så er der samtidig en mængde forskning, der indikerer, at vi hver især reagerer forskelligt på kosten og på de enkelte madvarer og næringsstoffer.

Dette forklares ofte som et resultat af, at metoderne til at måle forsøgspersonernes indtag er upræcise, eller at forsøgspersonerne ikke overholder diæten. Det er en af grundene til, at der er behov for et stort antal forsøgspersoner i ernæringsstudier for at dokumentere endda beskedne effekter på helbredet af en specifik kost eller fødevare. Imidlertid er forsøgspersonernes individuelle respons på kosten sandsynligvis en anden stor spiller.

Metabolisk fleksibilitet kan være vigtigt for sundheden

Resultaterne fra et nyt studie, udgivet i Nature Food, udbygger vores viden om, hvad den individuelle variation i respons på kosten betyder og indikerer, at ’metabolisk fleksibilitet’ (når vi har god evne til at omdirigere vores stofskifte) er vigtigt for sundheden.

Vi omdirigerer ikke alle stofskiftet på samme måde, så to personer, der er lige gode til det, bruger derfor ofte forskellige omsætningsveje; den ene kan være rigtig god til at omsætte sukkerstoffer, den anden er bedre til at forbrænde fedt. Hvis vi forstår, hvad den enkelte er god til, kan vi bedre designe den kost, der passer.

Nogle af omsætningsvejene styres af vores tarmbakterier, hvilket understreger ​​deres vigtige betydning i forhold til stofskiftet og dermed også deres potentiale for at gøre os sundere. Med tiden kan man forestille sig, at tilskud af de rette bakterier bliver en måde til at styrke den enkeltes metaboliske fleksibilitet, så de bliver bedre til at omsætte kosten og dermed potentielt set også sundere. Den metaboliske fleksibilitet kan måske således ligefrem kaldes ’the missing link’ mellem individuel ernæring og sundhed.

Læs resume af den videnskabelige artikel: Dietary metabotype modelling predicts individual responses to dietary interventions

Læs professor Lars Ove Dragsteds kommentar: The metabolic nature of individuality 

Metabolisme og metabolitter

Metabolisme er en betegnelse for den forbrændingsproces (stofskiftet), der omsætter de næringsstoffer, vi indtager - via mad og drikkevarer - til stoffer, som kroppen har brug for for at kunne fungere. Metabolitter er i denne sammenhæng de nedbrydningsprodukter, som vi (herunder vores mikroorganismer) producerer i denne proces. Ofte taler man om ’holo-organismen’ der omfatter alle cellerne på og i vores krop. Det er samarbejdet om bl.a.  metabolisme mellem alle disse celler, der er afgørende for, om vores krop udgør et sundt (øko)system.