Relationen mellem coach og coachingpartner præsenteres som en af de vigtigste betingelser for vellykket coaching. Denne relations rolle synes at være endnu vigtigere, når aktuelle samfundsforandringer tages i betragtning, forandringer, der ofte er omdrejningspunkt for forståelsen og nødvendigheden af coaching i vores samfund. Vi lever i et hyperkomplekst samfund, hvor både enkeltpersoner og organisationer kæmper med tiltagende diversitet og voksende organisatoriske udfordringer, og hvor det er blevet umuligt at nå frem til entydige og varige løsninger på disse udfordringer.
Hensigten med coachingsamtalen er at give rum for nye refleksioner ved at iværksætte en proces, der fører til transformation, en ny selvforståelse og en øget handlekraft. Denne transformationsproces kan fremmes og inspireres af tredje generations coaching, hvor coachen og coachee er samskabende partnere, og hvor det dialogiske fokus ligger på værdirefleksion og stræben efter meningsskabelse.
Hovedsigtet med dette kapitel er på baggrund af forskning i ’fælles faktorer’ at udfolde og illustrere vigtige aspekter, der fører frem mod coachen som en med-menneskelig rejsefælle for coachee.