Afhandlingen baserer sig på et empirisk arbejde, der fandt sted i tre perioder à to uger fordelt over et skoleår på Artistlinien på Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK) i København (DK) med seks deltagende nycirkus artistelever. En initierende nysgerrighed var at forstå elevernes kropslige læreprocesser, og til dét viste det sig nødvendigt at udvikle nye forskningsmetoder for at kunne
skabe en sådan indsigt, derfor er undersøgelsens forskningsspørgsmål: Hvordan kan kunstnerisk orienterede forskningsmetoder udvikles med det formål at skabe indsigt i nycirkus artistelevers kropslige læreprocesser?
Der er blevet udviklet en narrativ og kropslig-kunstnerisk metodologi, der har udmøntet sig i metodiske afprøvninger. Metodologien er gennemgående i den fulde forskningsproces: Både i mødet med eleverne samt i bearbejdning, analyse og formidlingen af deres fortællinger. Der afprøves og udvikles fire forbundne tilgange: En sanselig, en visuel, en narrativ og en audiovisuel. Hver tilgang kommer til udtryk med forskellig betoning i forskellige dele af forskningsprocessen.
Hertil er desuden udviklet to analytiske modeller relateret til henholdsvis interviewmaterialet og det
audiovisuelle materiale. Undersøgelsen og dens resultater ligger i forlængelse af og ønsker at
bidrage til pædagogisk orienteret Arts-Based Research samt fænomenologisk orienteret forskning i
kropslige læreprocesser og humanistisk-samfundsvidenskabelig forskning i cirkus.
Konklusionen er, at en narrativ og kropslig-kunstnerisk metodologi åbner op for en mangfoldighed
af muligheder for at undersøge kropslige læreprocesser, samt at formidle dem som skrevne og
audiovisuelle fortællinger. De udviklede forskningsmetoder synes velegnede til at skabe indsigt i
kropslige læreprocesser ved at imødekomme denne gruppe, der har valgt en kropslig-kunstnerisk
uddannelse. De udviklede metodiske tilgange skaber indsigt i nycirkus artistelevers kropslige
læreprocesser ved at finde og fremhæve fænomener som kropslige møder, udmattelse, kamp og
frihed.
Den udviklede metodologi og de metodiske tilgange kan tænkes at kunne anvendes til undersøgelse
af blandt andet cirkus, dans, bevægelse og idræt samt andre praksisser, hvor kroppen er central.
Herudover kan undersøgelsens resultater tænkes at indgå i forskning i andre
uddannelser/læringskontekster, blandt andet håndværksfag og professionsuddannelser.