21. april 2015

Sundhed, implementering og innovation

Tovholder

Laila Ottesen

Clusteret forsker i sundhed som et samfundsmæssigt og kulturelt fænomen på makro-, meso- og mikroniveau. Det vil sige, at vi både forsker i sundheds- og idrætspolitik, i hvordan forskellige organisationer og institutioner arbejder med sundhed og idræt, samt hvordan sundhedsinterventioner med idræt/motion designes og implementeres i alle hverdagslivet kontekster: arbejdspladser, familie, idrætsforeninger, sundhedscentre, skoler, bolig- og rekreative områder såvel på land som i by.

Clustrets forskning i sundhed er både grundforskning, der med et kritisk udgangspunkt (sociology of health) forholder sig til de eksisterende sundhedsdiskurser og anvendt forskning (sociology for health), der i samarbejde med eksterne interessenter forsker i sundhedsfremme. 

Med udgangspunkt i ovenstående har vi valgt at fokusere på følgende to spor: 

Interventioner og social ulighed

Sporet tager udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb, hvor sundhed er en helhed af kroppens fysiske, psykiske og sociale liv, i det sunde liv for alle alders- og socialgrupper. Det undersøges, hvordan eksisterende og nye sundhedsinterventioner med idræt/motion designes, planlægges og udføres, samt hvordan mødet mellem borgerne og sundhedssystemet udspiller sig.

En voksende ældrebefolkning kræver store udgifter til forsørgelse og pleje samtidig med, at den sociale ulighed i sundhed stiger, ved at de lavere socialklasser i langt højere grad er udsat for sygdom og livsstilsproblemer blandt andet pga. mangel på motion. Dette kræver en ny indsigt i, hvilke barrierer og muligheder forskellige befolknings- og aldersgrupper oplever, når interventioner har til hensigt at skabe livsstilsforandringer.

Implementering og kulturel forandring

Sporet forsker i forandringer i det idrætskulturelle landskab og de mange innovative tiltag, der gennemføres for at fremme bevægelse og aktivitet for alle befolknings- og aldersgrupper med henblik på sundhedsfremme.

Idrætsdeltagelsen er blevet langt mere mangfoldig, og organiseringen af idrætten har ændret sig, så flere aktører er kommet til i både stat, marked og civilsamfund. I dette tema fokuseres på, hvordan de traditionelle idrætsudbydere i disse år implementerer nye træningskulturer, der prioriterer betydningen af fællesskab og bevægelsesglæde i idrætten, fremfor konkurrence og turneringsstruktur og dermed udfordrer sportifiseringen af fritidsidrætten.

Sporet undersøger også sammenhængen mellem urbaniseringsprocesser og byen som bevægelsesrum, som fx det moderne kosmopolitiske marathon.