Sund livsstil er mere end fysik

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - Kommentar/debatFormidling

I de seneste dage har man blandt andet i Information kunnet følge Morten Ebbe Juul Nielsens bredside mod, hvad han opfatter som nutidens sundhedsregime. Problemet med Nielsens kritik er, at den tager udgangspunkt i et forældet syn på sundhed, hvor fysisk sundhed sker på bekostning af mental sundhed. I virkeligheden hænger tingene sammen, og i et holistisk sundhedsbillede er de psykiske og sociale dimensioner mindst lige så vigtige som de fysiske.
Fællesskabet under og efter fodboldtræningen kan for eksempel være en lige så vigtig del af at være aktiv som selve træningen. Og selv om nogle begynder på en
aktiv livsstil ud fra en ydre motivation om det fysiske aspekt af ’mere sundhed’, så er der meget, som tyder på, at den indre motivation overtager, og at de i stedet bliver drevet af glæden ved den øgede livskvalitet. Nogle mennesker
fascineres af at følge en fast træningsplan og have et præstationsorienteret mål med deres træning, men det bør ikke afholde andre fra at vægte de sociale aspekter. Der findes mange versioner af en aktiv, sund livsstil, og i stedet for
at gøre det til et valg mellem for eksempel motion og familie kan man jo vælge at tage børnene med på motionsturen.
På nationalt plan giver fysisk inaktivitet faktisk kun en begrænset reduktion i middellevetid, men det er til gengæld årsagen til, at en stor befolkningsgruppe bliver ramt af sygdomme, som anslås at være skyld i tab af mellem otte og ti gode leveår og at bevirke 100.000 hospitalsindlæggelser. Sundhedsvæsenets omkostninger til behandling af inaktivitetsrelaterede lidelser bør dog ikke være det vigtigste argument for at oplyse om og opfordre til en sund livsstil. Livskvalitetsaspektet skal være i højsædet, og det er for så vidt en legitim bekymring, at der kommer et overdrevet fokus på samfundsøkonomi og forebyggelse af somatisk sygdom.
Men med et nuanceret syn på sundhed og vores viden om, at motion ofte er forbundet med blandt andet socialt samvær og dermed bedre livskvalitet, bør det
være en opgave for forskere at bidrage til at nuancere og udbrede denne viden. Det er i sidste ende op til den enkelte at vælge livsstil, men som samfund har vi en opgave i at give borgerne et oplyst grundlag at vælge ud fra – og der tjener det ingen at komme med en forenklet fremstilling af sundhed som en asketisk livsførelse, der kompromitterer livskvalitet.
OriginalsprogDansk
TidsskriftInformation
Sider (fra-til)18
Antal sider1
ISSN1602-2572
StatusUdgivet - 30 sep. 2015

Bibliografisk note

CURIS 2015 NEXS 349

ID: 144835300