Gut Function in Children Hospitalized with Severe Acute Malnutrition

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

  • Betty Lanyero

Baggrund: Akut underernæring er en trussel imod folkesundheden, og mere end 30% af de børn der indlægges med svær akut undernæring (SAM) dør. Dårlig tarmfunktion kan medføre øget sygelighed og dødelighed blandt disse børn. Tarmslimhinden hos børn med SAM er kendetegnet ved afkortning af villi, hyperplasi af Lieberkins krypter og infiltration af lamina propria med inflammatoriske celler.
Forbedring af tarmfunktion vil kunne bidrage til at reducere tarminflammation og permeabilitet. Endvidere vil udvikling af bedre og mindre invasive undersøgelser af tarmfunktionen gøre det muligt at undersøge flere personer i studier, der undersøger tarmen.
Nylige undersøgelser har identificeret enkle og ikke-invasive biomarkører til vurdering og monitorering af tarmfunktionen. Det er dog uvist, hvorvidt disse biomarkører kan anvendes til vurdering af tarmfunktionen hos børn med SAM, da disse børn har gennemgået fysiologiske og metaboliske forandringer på grund af reduktiv tilpasning. Det er envidere uvist, hvorvidt probiotika kan bidrage til at forbedre tarmfunktionen hos børn med SAM på samme måde, som det er set hos velnærede individer.
De studier, der præsenteres i denne PhD-afhandling, undersøgte faktorer af betydning for tarmfunktionen blandt børn med SAM ved hjælp af biomarkører i blod og afføring, og vurderede prædiktorer for ændring i biomarkørerne under ernæringsterapi. Endelig undersøgte et studie også den ene af de to tilgange anbefalet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) angående direkte overgang fra F-75 til RUTF under ernæringsrehabilitering.

Metoder: Artiklerne i denne PhD afhandling er fra substudier af et randomiseret klinisk forsøg (ProbiSAM) udført i Mwanamugimu Ernæringsenhed, Mulago Hospital Uganda blandt 400 børn i alderen 6-59 måneder med komplicerede SAM og 30 raske børn rekrutteret fra marts 2014 og oktober 2015. I den første artikel blev et tværsnits design anvendt til at undersøge korrelaterne af tarmfunktionen blandt børn indlagt med SAM målt ved en række biomarkører:
plasma citrullin, fækal myeloperoxidase (MPO), fecal neopterin (NEO), fækal alfa 1
antitrypsin, plasmaværdier af 16S rRNA og ITS fragment blev anvendt til vurdering af henholdsvis enterocytmasse, intestinal inflammation, intestinal permeabilitet og mikrobiel translokation.
I artikel II og III blev et kohorte design anvendt. I artikel II vurderede vi prædiktorer for ændringer i biomarkører af tarmfunktionen under indlæggelse og i ambulant regi og sammenlignede koncentrationerne af biomarkører ved 8 ugers opfølgning med kontrolgruppen. I artikel III vurderede vi en tilgang med direkte overgang fra F-75 til RUTF, hvor vi leverede halvdelen af energibehovet fra RUTF og den anden halvdel fra F-75 og derefter gradvist øgede til RUTF som eneste energikilde. Vi vurderede korrelater for de ikke succesfulde transitioner.

Resultater: Sammenlignet med kontrolgruppen var medianværdier for plasma citrullin markant lavere hos børn med SAM, mens fækalt MPO og NEO var højere hos børn med SAM. Ingen signifikant forskel blev observeret i plasma 16S rRNA og ITS-fragment. Børn med ødem, dermatose, diarré og CRP> 10 mg / l havde et lavere plasma citrullin.
Hos børn med SAM korrelerede forhøjede monocytter og neutrofile ranulocytter, og symptomer på feber og hoste positivt med fækalt NEO, mens MUAC, WHZ, ødem og dermatose var negativt korreleret med fækalt NEO. Under ernæringsterapi steg plasma citrullin markant til næsten normale niveauer. Fecal MPO faldt, mens fekal NEO steg under ITC og ved 8 ugers opfølgning i OTC var der ingen forskel på de nævnte biomarkører blandt børn med SAM sammenlignet med kontrolgruppen. Probiotika havde ingen effekt på ændringer i biomarkører for tarmfunktionen.
Flertallet af børnene med SAM kunne med succes overgå direkte fra F-75 til RUTF ved første forsøg på denne tilgang, De børn, der var alvorligt akut underernærede, HIV-positive, eller diarré ved indlæggelse havde større risiko for ikke succesfuld overgang. 

Konklusion: Baseret på måling af biomarkører er tarmfunktionen hos børn med SAM svækket med en reduceret enterocytmasse, øget tarmbetændelse og mikrobiel translokation. Hos hovedparten af SAM børnene blev enterocytmassen forbedret under ernæringsterapi, mens graden af tarmbetændelse og permeabilitet vedblev uændret i begge grupper. Yderligere forskning med anvendelse af disse biomarkører anbefales og bør omfatte evaluering af andre aminosyrer, da proteinsyntesen blandt andre metaboliske processer er svækket hos børn med SAM.

OriginalsprogEngelsk
Udgivelses stedCopenhagen
ForlagDepartment of Nutrition, Exercise and Sports, Faculty of Science, University of Copenhagen
Antal sider132
ISBN (Trykt)978-87-7209-307-9
StatusUdgivet - 2019

Bibliografisk note

CURIS 2019 NEXS 380

ID: 231308109