SKOT kohorten - Småbørns Kost Og Trivsel

PROJEKTET ER AFSLUTTET

Der er stadig publikationer under udarbejdelse.

Projektperiode:
SKOT I forløb fra februar 2007 til efteråret 2010,
SKOT II fra januar 2011 til foråret 2015,
SKOT III fra august 2015 til maj 2019.

Dreng får taget blodprøve

SKOT kohorte-studierne, Småbørns Kost Og Trivsel, var et forskningsprojekt, der havde det overordnede formål at undersøge sammenhængen mellem børns kostindtag, deres vækst, kognitive udvikling og markører for livsstilssygdomme. Disse resultater kunne bidrage med viden til rådgivning om sammensætningen af den mest hensigtsmæssige kost i de første leveår.

Studiet bestod af tre kohorter af børn. 

  • SKOT I blev rekrutteret fra CPR registeret med det formål at skabe en repræsentativ kohorte af raske børn.
  • SKOT II blev rekrutteret blandt mødre med overvægt.
  • SKOT III var en lille kohorte af børn der havde en ekstrem høj vægtstigning de første måneder de blev eksklusivt ammede.

Børnene i SKOT I og SKOT II, blev fulgt fra de var 9 måneder til 3 år og børnene i SKOT III, fra de var 5 måneder til 3 år.

 

I SKOT-I og SKOT-II indgik henholdsvis 330 og 184 børn. I begge kohorter blev børnene undersøgt ved 9, 18 og 36 måneder. I Skot III indgik 13 børn med høj tidlig vægtstigning og en kontrol gruppe på 17 børn med normal vægtstigning, som yderligere også blev undersøgt ved 5 måneder.

Undersøgelserne foregik på Institut for Idræt og Ernæring, hvor barnet bl.a. fik målt vægt, længde/højde, hovedhalelængde, taljeomkreds, hovedomkreds, hudfoldstykkelser og blodtryk. Desuden blev familien bedt om at udfylde spørgeskemaer, registrere barnets kost i 4-7 dage, samt indsamle en afførings- og urinprøve.

Ved undersøgelserne ved 9 og 36 måneder blev der taget en blodprøve. Ved den sidste undersøgelse blev der foretaget en bioimpedansmåling og en DEXA scanning (kun i SKOT I), der giver et mål for knogletæthed, fedtprocent og muskelmasse. Desuden indgik en måling af barnets fysiske aktivitet ved hjælp af et accelerometer (kun SKOT-I og II) og et spørgeskema om barnets udvikling.

 

SKOT I-kohorten, der bestod af 330 børn, startede i februar 2007. Ved den første undersøgelse var de 9 måneder. Siden blev de undersøgt, da de var 18 og 36 måneder.

Deltagerne i SKOT I kohorten blev rekrutteret via tilfældigt udtræk fra CPR-registret. For at deltage skulle børnene være 9 måneder gamle (± 14 dage) til første undersøgelse, født til termin (37.-43. graviditetsuge), uden alvorlige kroniske sygdomme og bosat i Københavnsområdet. De skulle have mindst en dansk talende forældre og ikke være tvillinger.

Af de 330 børn inkluderet i studiet gennemførte henholdsvis 312, 291 og 264 børn første, anden og tredje undersøgelse ved 9, 18 og 36 måneder.

SKOT-I kohorten var en del af projektet ’Complementary and young child feeding (CYCF) - impact on short and long term development and health.

Projektet blev er finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv.

 

 

Småbørns Kost og Trivsel II (SKOT II) har mange paralleller til SKOT I. SKOT II var også et videnskabeligt studie af kost, vækst, udvikling og risikofaktorer for senere livsstilssygdomme hos børn. SKOT II adskiller sig fra SKOT I ved, at alle børn som deltog i SKOT II havde overvægtige mødre.

Overvægt hos moderen eller stor vægtstigning under graviditeten er forbundet med øget risiko for overvægt og livsstilssygdomme hos børnene senere i livet. Det er uklart, hvilke faktorer i barnets første vigtige leveår, der har betydning for barnets risiko for senere overvægt og sygdomme. Derfor er større viden vigtig for at kunne planlægge effektiv forebyggelse til gavn for disse børn.

Det overordnede formål med studiet var at undersøge, hvad det betyder for barnets vækst, udvikling og senere sundhedsprofil, at moderen var overvægtig før og under graviditeten. Mht. sygdom og sundhed er der særligt fokus på risikofaktorer med betydning for senere livsstilssygdomme, specielt overvægt, hjertekarsygdom og type 2 diabetes. Ved at sammenligne med SKOT I gav SKOT II kohorten en enestående mulighed for at undersøge disse sammenhænge.

Et andet formål var at bidrage med videnskabelige resultater, der kan danne basis for livsstilsstrategier, -politikker og kostrådgivning for overvægtige gravide i Danmark, samt deres spæd- og småbørn.

SKOT II studiet foregik på Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet i tæt samarbejde med forskere fra fødeafdelingen, Hvidovre Hospital, som i perioden februar 2010 til juli 2012 gennemførte studiet Treatment of Obese Pregnant women (TOP). Her blev 420 overvægtige gravide med BMI > 30 kg/m2 tilfældigt fordelt i tre grupper.

Gruppe 1 var en kost- og motionsgruppe, der skulle gå 11.000 skridt pr dag og modtage kostvejledning af en klinisk diætist.

Gruppe 2 var en motionsgruppe, der blev instrueret i at bevæge sig 11.000 skridt pr dag.

Gruppe 3 er en kontrolgruppe, som modtog den almindelige standardrådgivning for overvægtige gravide. 

Formålet med TOP studiet var at reducere vægtøgningen under graviditeten. Hovedresultaterne fra TOP interventionen kan læses beskrevet i artiklen, (Renault KM et al. The Treatment of Obese Pregnant Women (TOP) study: a randomized controlled trial of the effect of physical activity intervention assessed by pedometer with or without dietary intervention in obese pregnant women. Am J Obstet Gynecol. 2014). Halvdelen af kvinderne blev derudover tilfældigt udvalgt til at modtage intensiv ammerådgivning de første 6 måneder af barnets liv. Rådgivningen havde som mål at forlænge ammeperioden, der generelt er kortere hos overvægtige mødre. Ammerådgivningen havde markant positiv effekt på hvor længe børnene blev ammet (Carlsen EM et al. “ Telephone-based support prolongs breastfeeding duration in obese women: a randomized trial”. Am J Clin Nutr, 2013) 

I SKOT II studiet fulgte vi børnene for at se, hvilken betydning det havde for barnet, at moderen var overvægtig før og under graviditeten. 184 børn blev inkluderet i studiet ved 9 måneder.

Projektet blev støttet økonomisk fra Aase og Ejnar Danielsens Fond, Augustinus Fonden og Governing Obesity, Copenhagen University Excellence Program for Interdisciplinary Research.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SKOT III studiet var ligeledes et studie om kost, vækst og udvikling hos småbørn, men adskiller sig fra SKOT I og SKOT-II, ved at børnene havde en meget stor vægtstigning i de første 5 levemåneder hvor de var fuldt ammede. Der blev inkluderet 13 børn. For at kunne sammenligne med en gruppe børn, der også var fuldt ammede i minimum 5 mdr, men havde en normal vægtstigning, blev der inkluderet 17 børn i kontrolgruppen som blev undersøgt ved 5 og 9 måneder.   

Det vides ikke, hvorfor nogle fuldt ammede børn stiger så hurtigt i vægt og hvad det betyder for børnene. Med dette projekt undersøgte vi mulige årsager til dette. Studier om høj vægtstigning de første levemåneder har vist, at der er en højere risiko for overvægt senere i barndommen. Nogle studier har antydet, at den sammenhæng ikke er så stærk, hvis barnet er ammet.

Formålet var også at bidrage med videnskabelige resultater, der kan danne basis for rådgivning til sundhedspersonale, så de bedst muligt kan målrette deres vejledninger til forældre med børn med meget høj vægtstigning.

Undersøgelsen i SKOT III omfattede foruden de allerede nævnte målinger bl.a. måling af hvor meget modermælk børnene indtager, mælkens sammensætning, bl.a. med hensyn til fedt, protein og appetithormoner. Desuden blev taget blodprøver bl.a. for at undersøge niveauet af vækstfaktorer, appetit hormoner, blodfedt og andre faktorer af betydning for barnets stofskifte.

Der blev ydet økonomisk støtte fra University College Copenhagen, Governing Obesity, Copenhagen University Excellence Program for Interdisciplinary Research og Family Larsson-Rosenquist Foundation.

 

 

Der er publiceret mange resultater for SKOT-kohorterne og der bliver stadig lavet analyser på data fra studierne.

 

 

 

 

SKOT I

Madsen, AL et al. "Determinants of blood glucose and insulin in healthy 9-month-old term Danish infants; the SKOT cohort", Diabet. Med. 2010.

Madsen, AL et al. "IGF-I and IGFBP-3 in healthy 9 month old infants from the SKOT cohort: Breastfeeding, diet, and later obesity", Growth Hormone & IGF-I Research 2011.

Østergaard, M et al. "Vitamin D status in infants: relation to nutrition and season", European Journal of Clinical Nutrition 2011.

Arnberg, K et al. "Associations between vitamin D status in infants and blood lipids, body mass index and waist circumference", Acta Paediatrica 2011.

Engel, S et al. "Docosahexaenoic acid status at 9 months is inversely associated with communicative skills in 3-year-old girls", Maternal and Child Nutrition 2012.

Gondolf, UH et al. "Dietary habits of partly breast-fed and completely weaned infants at 9 months of age", Public health nutrition 2012.

Gondolf, UH et al. "Validation of a pre-coded food record for infants and young children", European Journal of Clinical Nutrition 2012.

Bergström, A et al. "Introducing GULDA (Gut Low Density Array) - A validated approach for qPCR based intestinal microbial community analysis", Federation of European Microbiological Societies, doi:10.1111/1574-6968.12004, 2012

Klingenberg, L. et al. "No relation between sleep duration and adiposity indicators in 9 - 36 months old children: The SKOT cohort", Pediatric obesity 2012.

Harsløf LBS et al. “FADS genotype and diet are important determinants of DHA status: a cross-sectional study in Danish infants”,  Am J Clin Nutr, 2013.

Gondolf UH et al. “Iron supplementation is positively associated with increased serum ferritin levels in 9-month-old Danish infants”. Br J Nutr, 2013

Ejlerskov KT et al.” Prediction of fat-free body mass from bioelectrical impedance and anthropometry among 3-year-old children using DXA”, Sci Rep 2014.

Ejlerskov KT et al. “IGF-I at 9 and 36 months of age — relations with body composition and diet at 3 years — the SKOT cohort”. Growth Horm IGF Res, 2014.

Bergström A et al.” Establishment of intestinal microbiota during early life: a longitudinal, explorative study of a large cohort of Danish infants”, Appl Environ Microbiol, 2014

Jensen HAR et al. “Establishment of intestinal microbiota during early life: a longitudinal, explorative study of a large cohort of Danish infants”, Am J Clin Nutr 2014.

Jensen SM et al. “Infant BMI peak, breastfeeding, and body composition at age 3 y”. Am J Clin Nutr 2015.

Jensen SM et al. “Validity of anthropometric measurements to assess body composition, including muscle mass, in 3-year-old children from the SKOT cohort.” Matern Child Nutr,  2015.

Andersen LBB et al. ”Development of Dietary Patterns Spanning Infancy and Toddlerhood: Relation to Body Size, Composition and Metabolic Risk Markers at Three Years”. AIMS Public Health, 2015.

Ejlerskov KT et al. “The impact of early growth patterns and infant feeding on body composition at 3 years of age”. Br J Nutr, 2015.

Møller NC et al. “Descriptive analysis of preschool physical activity and sedentary behaviors - a cross sectional study of 3-year-olds nested in the SKOT cohort”. BMC Public Health, 2017.

SKOT II

Carlsen EM et al. “ Telephone-based support prolongs breastfeeding duration in obese women: a randomized trial”. Am J Clin Nutr, 2013.

Andersen KR et al. “A study of associations between early DHA status and fatty acid desaturase (FADS) SNP and developmental outcomes in children of obese mothers”.  Br J Nutr, 2017.

SKOT I og SKOT II

Andersen LBB et al. “Indicators of dietary patterns in Danish infants at 9 months of age”. Food Nutr Res, 2015.

Laursen MF et al. ”Infant Gut Microbiota Development Is Driven by Transition to Family Foods Independent of Maternal Obesity”. mSphere, 2016.

Larnkjaer A et al.”The Influence of Maternal Obesity and Breastfeeding on Infant Appetite- and Growth-Related Hormone Concentrations: The SKOT Cohort Studies”. Horm Res Paediatr, 2018.

Lauritzen L et al.”FADS and PPARG2 Single Nucleotide Polymorphisms are Associated with Plasma Lipids in 9-Mo-Old Infants”. J Nutr, 2019.

Viitasalo A et al.”Abdominal adiposity and cardiometabolic risk factors in children and adolescents: a Mendelian randomization analysis”. Am J Clin Nutr, 2019

Schnurr T et al. “Genetic predisposition to higher body fat yet lower cardiometabolic risk in children and adolescents”. Int J Obes , 2019.

SKOT III

Larsson MW et al.”Excessive Weight Gain Followed by Catch-Down in Exclusively Breastfed Infants: An Exploratory Study”. Nutrients, 2018

Larsson MW et al.”Human Milk Oligosaccharide Composition Is Associated With Excessive Weight Gain During Exclusive Breastfeeding-An Explorative Study”. Front Pediatr, 2019.

Laursen MF et al. “Intestinal Enterococcus abundance correlates inversely with excessive weight gain and increased plasma leptin in breastfed infants”. FEMS Microbiol Ecol, 2020.

Pekmez CT et al. “Breastmilk Lipids and Oligosaccharides Influence Branched Short-Chain Fatty Acid Concentrations in Infants with Excessive Weight Gain”. Mol Nutr Food Res, 2020.

 

 

Specialer 

The relationship between infant feeding practices and infant body composition, the SKOT III study. Irina Colding Blom, 2019

The role of folate and vitamin B12 status in obesity and dyslipidemia in infancy and toddlerhood. A programming perspective. Christina Founta, 2019.

Maternal obesity and infant cardiometabolic outcomes. Kristine Kjos 2014

Maternal obesity and infant body size: Pre- and postnatal determinants of intant body size at birth and at 9 months in the SKOT cohorts. Sara Stevens og Lise Schiff, 2013

Potential Determinants og IGF-I, and its Association with Body Size and Body Composition. Dorte Pedersen, 2012.

Betydningen af LCPUFA status i blod i 9 måneder gamle børn i forhold til hjerneudvikling Kathrine Tronhjem og Sara Engel, 2010

Fedtindtag og spædbørns vækst - betydningen af olie som kosttilskud i 9 til 18-måneders alderen.  Louise Bergmann Sørensen, 2010

Smart Minds - The Association between Breastfeeding or DHA-level during Weaning and Psychomotor Development. Sara Engel & Kathrine Marie Hegerup Tronhjem, 2010.

Determinants of infant n-3 LCPUFA status and its associations with blood pressure and lipid profile. A cross-sectional study in 9 months old infants. Laurine B. Schram, 2009.

Vitamin D status in Danish infants. A cross-sectional study at the age of 9 months. Mathilde Østergaard, 2009.

Gestational weight gain as a predictor for infant BMI. Pia H. Eidem og Helene Nielsen, 2009.

 

Involverede i projektet

Navn Titel Telefon E-mail
Anni Larnkjær Akademisk medarbejder +4535333548 E-mail
Christian Mølgaard Sektionsleder +4535332516 E-mail
Inge Birgit Rasmussen Bioanalytiker +4535332214 E-mail
Kim F. Michaelsen Professor emeritus +4535332495 E-mail