SKOT kohorten - Småbørns Kost Og Trivsel

SKOT studiet er et observationelt kohortestudie, hvor deltagerne følges gennem deres første leveår. SKOT indeholder to grupper af børn; SKOT I og SKOT II. 330 børn indgår i SKOT I og 184 børn indgår i SKOT II. I begge gupper er børnene til undersøgelse ved 9 måneder, 18 måneder og 36 måneder.

Undersøgelserne foregår på Institut for Idræt og Ernæring, hvor barnet får målt vægt, længde/højde, hovedhalelængde, taljeomkreds, hovedomkreds, hudfoldstykkelser og blodtryk. Desuden bliver familien bedt om at udfylde spørgeskemaer, registrere barnets kost i 7 dage, samt indsamle en afførings- og urinprøve.

Ved undersøgelserne når barnet er 9 og 36 måneder tages endvidere en blodprøve, og ved den sidste undersøgelse når barnet er 36 måneder foretages en bioimpedansmåling og en DEXA scanning (kun i SKOT I), der giver et mål for knogletæthed, fedtprocent og muskelmasse. Desuden indgår en måling af barnets fysiske aktivitet ved hjælp af et accelerometer og et spørgeskema om barnets udvikling.

Formålet med SKOT kohortestudiet er at bidrage med viden til rådgivning af sammensætningen af den mest hensigtsmæssige kost i de første leveår. I studiet vil sammenhængen mellem børns kostindtag, vækst og markører for livsstilssygdomme blive undersøgt.

Baggrunden for studiet er, at viden om sammenhængen mellem børns kostindtag i de første leveår i forhold til vækst og helbred, er begrænset. Meget tyder på, at den tidlige ernæring kan have betydning for helbredet senere i livet. Ved at følge en større gruppe børn gennem de første leveår med disse sammenhænge for øje, er det studiets intention at underbygge og udbygge denne viden.

SKOT kohorten er et unikt studie af danske børns udvikling og vækst. SKOT I forløb fra februar 2007 til efteråret 2010 og SKOT II fra januar 2011 til foråret 2015. Forhåbentlig vil der komme finansiering til at forsætte med endnu en undersøgelse, når børnene bliver 8 år, hvilket vil styrke forskningen i sammenhænge mellem den tidlige kost og parametrene for overvægt og livsstilssygdomme.

SKOT kohorte-studiet, Småbørns Kost Og Trivsel, er et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge sammenhængen mellem børns kostindtag, deres vækst, kognitive udvikling og markører for livsstilssygdomme. 330 børn bliver fulgt fra de er 9 måneder til 3 år.

Studiet har base på Institut for Idræt og Ernæring, der er en del af det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. SKOT-kohorten, der består af 330 børn, startede i 2007, hvor børnene var 9 måneder. Siden er de blevet undersøgt, da de var 18 måneder og 36 måneder. 36 måneders-undersøgelserne blev afsluttet i efteråret 2010.

Det overordnede formål med SKOT er at bidrage med viden til rådgivning af småbørnsforældre omkring den mest hensigtsmæssige kost i deres barns første leveår, specielt i forhold til at forbedre forebyggelsen af overvægt, hjertekarsygdom og type 2 diabetes.

SKOT-kohorten er en del af projektet ’Complementary and young child feeding’ (CYCF) - impact on short and long term development and health, som er finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv.

Deltagere

Deltagerne i SKOT I kohorten blev rekrutteret via tilfældigt udtræk fra CPR-registret. For at deltage skulle børnene være 9 måneder gamle (± 14 dage) til første undersøgelse, født til termin (37.-43. graviditetsuge), uden alvorlige kroniske sygdomme og bosat i Københavnsområdet. De skulle have mindst en dansk talende forældre og ikke være tvillinger.

Af de 2211 invitationer som blev sendt ud med posten, blev 330 inkluderet i studiet. 312 gennemførte første undersøgelse, og 291 har gennemført både første og anden undersøgelse. Til 3. undersøgelse gennemførte 264 børn.

Forsøgspersonerne og deres familier modtager ingen honorar for deltagelse i studiet, men får information om egne resultater, og en symbolsk gave som tak for ulejligheden. Forsøgspersonerne er dækket af Lov om arbejdsskadeforsikring.

Studiet er godkendt af De Videnskabsetiske Komitéer for København og Frederiksberg Kommuner, J. nr. H-KF-2007-0003.

Bidragsydere

Økonomisk støtte:

• Projektet er finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv.

Sponsorater:

• Lego
• Katvig
• ZOO, Københanvn

Småbørns Kost og Trivsel II (SKOT II) har mange paralleller til det oprindelige SKOT studie, som nu har fået kaldenavnet SKOT I. SKOT II er også et videnskabeligt studie af kost, vækst, udvikling og risikofaktorer for senere livsstilssygdomme hos børn. SKOT II adskiller sig fra SKOT I ved, at alle børn som deltager i SKOT II har overvægtige mødre.

Overvægt hos moderen eller stor vægtstigning under graviditeten er forbundet med øget risiko for overvægt og livsstilssygdomme hos børnene senere i livet. Det er uklart, hvilke faktorer i barnets første vigtige leveår, der har betydning for barnets risiko for senere overvægt og sygdomme. Derfor er større viden vigtig for at kunne planlægge effektiv forebyggelse til gavn for disse børn.

Det overordnede formål med studiet er at undersøge, hvad det betyder for barnets vækst, udvikling og senere sundhedsprofil, at moderen er overvægtig før og under graviditeten. Mht. sygdom og sundhed er der særligt fokus på risikofaktorer med betydning for senere livsstilssygdomme, specielt overvægt, hjertekarsygdom og type 2 diabetes. Ved at sammenligne med SKOT I vil den nye SKOT II kohorte give en enestående mulighed for at undersøge disse sammenhænge.

SKOT II vil bidrage med videnskabelige resultater, der kan danne basis for livsstilsstrategier, -politikker og kostrådgivning for overvægtige gravide i Danmark, samt deres spæd- og småbørn.

Deltagere

SKOT II studiet vil foregå på Institut for Human Ernæring i tæt samarbejde med forskere fra fødeafdelingen, Hvidovre Hospital, som i perioden februar 2010 til juli 2012 gennemfører studiet Treatment of Obese Pregnant women (TOP). Her bliver 420 overvægtige gravide med BMI > 30 kg/m² tilfældigt fordelt i tre grupper.

Gruppe 1 er en kost- og motionsgruppe, der skal gå 11.000 skridt pr dag og modtage kostvejledning af en klinisk diætist.

Gruppe 2 er en motionsgruppe, der bliver instrueret i at bevæge sig 11.000 skridt pr dag.

Gruppe 3 er en kontrolgruppe, som modtager den almindelige standardrådgivning for overvægtige gravide. 

Formålet med TOP studiet er at reducere vægtøgningen under graviditeten, helst til maksimalt 5 kg. Med en begrænset vægtøgning har de gravide færre problemer i graviditeten og ved fødslen. Halvdelen af kvinderne bliver derudover tilfældigt udvalgt til at modtage intensiv ammerådgivning de første 6 måneder af barnets liv. Rådgivningen har som mål at forlænge ammeperioden, der generelt er kortere hos overvægtige mødre. 

I SKOT II studiet vil vi følge børnene af disse kvinder for at se, hvilken betydning det har for barnet, at moderen er overvægtig. Desuden vil vi sekundært undersøge effekten på barnet af de livsstilsinterventioner, moderen har deltaget i. 184 børn blev inkluderet i studiet ved 9 måneder.

Bidragsydere

Økonomisk støtte:

• Aase og Ejnar Danielsens Fond

• Augustinus Fonden

Sponsorater:

• Småfolk

• Sebra

• LEGO

• DGI byen

Et studie om kost, vækst og udvikling hos fuldt ammede børn med stor vægtstigning i de første levemåneder.

Fuldt ammede børn med stor vægtstigning

Baggrund
Småbørns Kost og Trivsel III (SKOT III) er et videnskabeligt studie om kost, vækst, og udvikling hos fuldt ammede børn med stor vægtstigning de første levemåneder efter fødslen. Vi ved ikke, hvorfor nogle fuldt ammede børn stiger så hurtigt i vægt og hvad det betyder for børnene. Vi vil gerne med dette projekt afdække årsagen.

Formål
SKOT III vil belyse hvorledes en meget høj vægtstigning hos fuldt ammede børn påvirker barnets vækst og helbred på kort og lang sigt. Studier om høj vægtstigning de første levemåneder har vist, at der er en højere risiko for overvægt senere i barndommen. Nogle studier har antydet, at den sammenhæng ikke er så stærk, hvis barnet er ammet.  Det her projektet vil undersøge, hvad der ligger til grund for en meget høj vægtstigning de første levemåner hos nogle fuldt ammede børn.  Projektet vil belyse, hvad det er for appetitregulerende mekanismer, der gør, at nogle ammede børn tager meget på de første måneder efter fødslen. Det er bl.a. vigtigt som led til forståelsen af, hvordan appetitten er reguleret tidligt i livet.

Vejledning til sundhedspersonale
SKOT III vil herudover særligt bidrage med videnskabelige resultater, der kan danne basis for rådgivning til sundhedspersonale så de bedst muligt kan målrette deres vejledninger til forældre med børn med meget høj vægtstigning.

Fuldt ammede børn med normal vægtstigning

Baggrund
Småbørns Kost og Trivsel III (SKOT III) er et videnskabeligt studie om kost, vækst, og udvikling hos fuldt ammede børn med stor vægtstigning de første levemåneder efter fødslen. Vi ved ikke, hvorfor nogle fuldt ammede børn stiger så hurtigt i vægt og hvad det betyder for børnene. Vi vil gerne med dette projekt afdække årsagen.

Formål med kontrolgruppen
I SKOT III er hovedformålet at beskrive de mekanismer, der ligger til grund for den høje vækststigning man ser hos nogle ammede børn, og om denne høje vægtstigning betyder noget for børnene på længere sigt. For at kunne vurdere det vi måler hos disse børn, er det nødvendigt at sammenligne med en gruppe børn med normal vægtstigning.  Undersøgelsen vil bl.a. omfatte måling af hvor meget modermælk børnene indtager, mælkens sammensætning, bl.a. med hensyn til fedt, protein og appetithormoner. Desuden vil vi tage en blodprøve på barnet bl.a. for at undersøge niveauet af vækstfaktorer, appetit hormoner, blodfedt og andre faktorer af betydning for barnets stofskifte. Da vi også ønsker at måle på modermælkens indhold, anses moderen også som deltager i undersøgelsen og vil derfor modtage en selvstændig deltagerinformation om hvad dette betyder og indebærer. Endvidere skal moderen give et separat samtykke på sin deltagelse i undersøgelsen.

Forsvarede ph.d. afhandlinger i SKOT kohorten projektet.

Specialer 

Maternal obesity and infant body size: Pre- and postnatal determinants of intant body size at birth and at 9 months in the SKOT cohorts. Sara Stevens og Lise Schiff, 2013

Betydningen af LCPUFA status i blod i 9 måneder gamle børn i forhold til hjerneudvikling Kathrine Tronhjem og Sara Engel, 2010

Fedtindtag og spædbørns vækst - betydningen af olie som kosttilskud i 9 til 18-måneders alderen.  Louise Bergmann Sørensen, 2010

Potential Determinants og IGF-I, and its Association with Body Size and Body Composition. Dorte Pedersen, 2012.

Smart Minds - The Association between Breastfeeding or DHA-level during Weaning and Psychomotor Development. Sara Engel & Kathrine Marie Hegerup Tronhjem, 2010.

Determinants of infant n-3 LCPUFA status and its associations with blood pressure and lipid profile. A cross-sectional study in 9 months old infants. Laurine B. Schram, 2009.

Vitamin D status in Danish infants. A cross-sectional study at the age of 9 months. Mathilde Østergaard, 2009.

Gestational weight gain as a predictor for infant BMI. Pia H. Eidem og Helene Nielsen, 2009.

Artikler

Madsen, AL et al. "Determinants of blood glucose and insulin in healthy 9-month-old term Danish infants; the SKOT cohort", Diabet. Med. 2010.

Madsen, AL et al. "IGF-I and IGFBP-3 in healthy 9 month old infants from the SKOT cohort: Breastfeeding, diet, and later obesity", Growth Hormone & IGF-I Research 2011.

Østergaard, M et al. "Vitamin D status in infants: relation to nutrition and season", European Journal of Clinical Nutrition 2011.

Arnberg, K et al. "Associations between vitamin D status in infants and blood lipids, body mass index and waist circumference", Acta Paediatrica 2011.

Engel, S et al. "Docosahexaenoic acid status at 9 months is inversely associated with communicative skills in 3-year-old girls", Maternal and Child Nutrition 2012.

Gondolf, UH et al. "Dietary habits of partly breast-fed and completely weaned infants at 9 months of age", Public health nutrition 2012.

Gondolf, UH et al. "Validation of a pre-coded food record for infants and young children", European Journal of Clinical Nutrition 2012.

Bergström, A et al. "Introducing GULDA (Gut Low Density Array) - A validated approach for qPCR based intestinal microbial community analysis", Federation of European Microbiological Societies, doi:10.1111/1574-6968.12004, 2012

Klingenberg, L. et al. "No relation between sleep duration and adiposity indicators in 9 - 36 months old children: The SKOT cohort", Pediatric obesity 2012.