Der sker et stort fald i idrætsdeltagelsen gennem teenageårene, når unge skifter fra folkeskole til ungdomsuddannelse, og dermed skal indgå i nye rammer, krav og fællesskaber. Samtidig ses en nedgang i trivsel samt en øgning i stress blandt unge i netop denne periode. Forskning viser, at deltagelse i idrætsfællesskaber som holdspil og holdaktiviteter styrker sociale relationer, som er en vigtig del af ungdomslivet og er med til at fremme trivsel og mindske stress samt øge fastholdelsen i et fysisk aktivt liv. Med erfaring fra tidligere forskning er målet med nærværende studie at skabe rammer, hvor elever kan bidrage til udviklingen af holdspilsorienterede bevægelsestiltag på deres egen skole. Fire skoler er blevet udvalgt efter geografisk spredning og uddannelsestype (SOSU, EUX, STX og FGU). Der indsamles kvalitativ data gennem interviews, fokusgrupper og feltnoter. Med afsæt i figurationssociologien, vil dette paper diskutere muligheder og begrænsninger i at udbrede et sådant initiativ blandt forskellige grupper af unge. Studiet viser, at de enkelte skoler repræsenterer forskellige figurative sammenhænge, hvor elevsammensætning, det fysisk miljø, lokal
bevægelseskultur og -politik samt lærerstab spiller en stor rolle, og de hver især karakteriseres af særegne magtbalancer, som har indvirkning på, hvordan et sådant projekt kan udvikle sig processuelt.