Sund livsstil er mere end fysik

Research output: Contribution to journalContribution to newspaper - Comment/debateCommunication

Standard

Sund livsstil er mere end fysik. / Nybo, Lars; Thing, Lone Friis; Astrup, Arne.

In: Information, 30.09.2015, p. 18.

Research output: Contribution to journalContribution to newspaper - Comment/debateCommunication

Harvard

Nybo, L, Thing, LF & Astrup, A 2015, 'Sund livsstil er mere end fysik', Information, pp. 18.

APA

Nybo, L., Thing, L. F., & Astrup, A. (2015). Sund livsstil er mere end fysik. Information, 18.

Vancouver

Nybo L, Thing LF, Astrup A. Sund livsstil er mere end fysik. Information. 2015 Sep 30;18.

Author

Nybo, Lars ; Thing, Lone Friis ; Astrup, Arne. / Sund livsstil er mere end fysik. In: Information. 2015 ; pp. 18.

Bibtex

@article{4f70fefcd6aa4cb98d0f9ed7744b8132,
title = "Sund livsstil er mere end fysik",
abstract = "I de seneste dage har man blandt andet i Information kunnet f{\o}lge Morten Ebbe Juul Nielsens bredside mod, hvad han opfatter som nutidens sundhedsregime. Problemet med Nielsens kritik er, at den tager udgangspunkt i et for{\ae}ldet syn p{\aa} sundhed, hvor fysisk sundhed sker p{\aa} bekostning af mental sundhed. I virkeligheden h{\ae}nger tingene sammen, og i et holistisk sundhedsbillede er de psykiske og sociale dimensioner mindst lige s{\aa} vigtige som de fysiske.F{\ae}llesskabet under og efter fodboldtr{\ae}ningen kan for eksempel v{\ae}re en lige s{\aa} vigtig del af at v{\ae}re aktiv som selve tr{\ae}ningen. Og selv om nogle begynder p{\aa} enaktiv livsstil ud fra en ydre motivation om det fysiske aspekt af ’mere sundhed’, s{\aa} er der meget, som tyder p{\aa}, at den indre motivation overtager, og at de i stedet bliver drevet af gl{\ae}den ved den {\o}gede livskvalitet. Nogle menneskerfascineres af at f{\o}lge en fast tr{\ae}ningsplan og have et pr{\ae}stationsorienteret m{\aa}l med deres tr{\ae}ning, men det b{\o}r ikke afholde andre fra at v{\ae}gte de sociale aspekter. Der findes mange versioner af en aktiv, sund livsstil, og i stedet forat g{\o}re det til et valg mellem for eksempel motion og familie kan man jo v{\ae}lge at tage b{\o}rnene med p{\aa} motionsturen.P{\aa} nationalt plan giver fysisk inaktivitet faktisk kun en begr{\ae}nset reduktion i middellevetid, men det er til geng{\ae}ld {\aa}rsagen til, at en stor befolkningsgruppe bliver ramt af sygdomme, som ansl{\aa}s at v{\ae}re skyld i tab af mellem otte og ti gode leve{\aa}r og at bevirke 100.000 hospitalsindl{\ae}ggelser. Sundhedsv{\ae}senets omkostninger til behandling af inaktivitetsrelaterede lidelser b{\o}r dog ikke v{\ae}re det vigtigste argument for at oplyse om og opfordre til en sund livsstil. Livskvalitetsaspektet skal v{\ae}re i h{\o}js{\ae}det, og det er for s{\aa} vidt en legitim bekymring, at der kommer et overdrevet fokus p{\aa} samfunds{\o}konomi og forebyggelse af somatisk sygdom.Men med et nuanceret syn p{\aa} sundhed og vores viden om, at motion ofte er forbundet med blandt andet socialt samv{\ae}r og dermed bedre livskvalitet, b{\o}r detv{\ae}re en opgave for forskere at bidrage til at nuancere og udbrede denne viden. Det er i sidste ende op til den enkelte at v{\ae}lge livsstil, men som samfund har vi en opgave i at give borgerne et oplyst grundlag at v{\ae}lge ud fra – og der tjener det ingen at komme med en forenklet fremstilling af sundhed som en asketisk livsf{\o}relse, der kompromitterer livskvalitet.",
author = "Lars Nybo and Thing, {Lone Friis} and Arne Astrup",
note = "CURIS 2015 NEXS 349",
year = "2015",
month = "9",
day = "30",
language = "Dansk",
pages = "18",
journal = "Information",
issn = "1602-2572",
publisher = "Dagbladet Information",

}

RIS

TY - INPR

T1 - Sund livsstil er mere end fysik

AU - Nybo, Lars

AU - Thing, Lone Friis

AU - Astrup, Arne

N1 - CURIS 2015 NEXS 349

PY - 2015/9/30

Y1 - 2015/9/30

N2 - I de seneste dage har man blandt andet i Information kunnet følge Morten Ebbe Juul Nielsens bredside mod, hvad han opfatter som nutidens sundhedsregime. Problemet med Nielsens kritik er, at den tager udgangspunkt i et forældet syn på sundhed, hvor fysisk sundhed sker på bekostning af mental sundhed. I virkeligheden hænger tingene sammen, og i et holistisk sundhedsbillede er de psykiske og sociale dimensioner mindst lige så vigtige som de fysiske.Fællesskabet under og efter fodboldtræningen kan for eksempel være en lige så vigtig del af at være aktiv som selve træningen. Og selv om nogle begynder på enaktiv livsstil ud fra en ydre motivation om det fysiske aspekt af ’mere sundhed’, så er der meget, som tyder på, at den indre motivation overtager, og at de i stedet bliver drevet af glæden ved den øgede livskvalitet. Nogle menneskerfascineres af at følge en fast træningsplan og have et præstationsorienteret mål med deres træning, men det bør ikke afholde andre fra at vægte de sociale aspekter. Der findes mange versioner af en aktiv, sund livsstil, og i stedet forat gøre det til et valg mellem for eksempel motion og familie kan man jo vælge at tage børnene med på motionsturen.På nationalt plan giver fysisk inaktivitet faktisk kun en begrænset reduktion i middellevetid, men det er til gengæld årsagen til, at en stor befolkningsgruppe bliver ramt af sygdomme, som anslås at være skyld i tab af mellem otte og ti gode leveår og at bevirke 100.000 hospitalsindlæggelser. Sundhedsvæsenets omkostninger til behandling af inaktivitetsrelaterede lidelser bør dog ikke være det vigtigste argument for at oplyse om og opfordre til en sund livsstil. Livskvalitetsaspektet skal være i højsædet, og det er for så vidt en legitim bekymring, at der kommer et overdrevet fokus på samfundsøkonomi og forebyggelse af somatisk sygdom.Men med et nuanceret syn på sundhed og vores viden om, at motion ofte er forbundet med blandt andet socialt samvær og dermed bedre livskvalitet, bør detvære en opgave for forskere at bidrage til at nuancere og udbrede denne viden. Det er i sidste ende op til den enkelte at vælge livsstil, men som samfund har vi en opgave i at give borgerne et oplyst grundlag at vælge ud fra – og der tjener det ingen at komme med en forenklet fremstilling af sundhed som en asketisk livsførelse, der kompromitterer livskvalitet.

AB - I de seneste dage har man blandt andet i Information kunnet følge Morten Ebbe Juul Nielsens bredside mod, hvad han opfatter som nutidens sundhedsregime. Problemet med Nielsens kritik er, at den tager udgangspunkt i et forældet syn på sundhed, hvor fysisk sundhed sker på bekostning af mental sundhed. I virkeligheden hænger tingene sammen, og i et holistisk sundhedsbillede er de psykiske og sociale dimensioner mindst lige så vigtige som de fysiske.Fællesskabet under og efter fodboldtræningen kan for eksempel være en lige så vigtig del af at være aktiv som selve træningen. Og selv om nogle begynder på enaktiv livsstil ud fra en ydre motivation om det fysiske aspekt af ’mere sundhed’, så er der meget, som tyder på, at den indre motivation overtager, og at de i stedet bliver drevet af glæden ved den øgede livskvalitet. Nogle menneskerfascineres af at følge en fast træningsplan og have et præstationsorienteret mål med deres træning, men det bør ikke afholde andre fra at vægte de sociale aspekter. Der findes mange versioner af en aktiv, sund livsstil, og i stedet forat gøre det til et valg mellem for eksempel motion og familie kan man jo vælge at tage børnene med på motionsturen.På nationalt plan giver fysisk inaktivitet faktisk kun en begrænset reduktion i middellevetid, men det er til gengæld årsagen til, at en stor befolkningsgruppe bliver ramt af sygdomme, som anslås at være skyld i tab af mellem otte og ti gode leveår og at bevirke 100.000 hospitalsindlæggelser. Sundhedsvæsenets omkostninger til behandling af inaktivitetsrelaterede lidelser bør dog ikke være det vigtigste argument for at oplyse om og opfordre til en sund livsstil. Livskvalitetsaspektet skal være i højsædet, og det er for så vidt en legitim bekymring, at der kommer et overdrevet fokus på samfundsøkonomi og forebyggelse af somatisk sygdom.Men med et nuanceret syn på sundhed og vores viden om, at motion ofte er forbundet med blandt andet socialt samvær og dermed bedre livskvalitet, bør detvære en opgave for forskere at bidrage til at nuancere og udbrede denne viden. Det er i sidste ende op til den enkelte at vælge livsstil, men som samfund har vi en opgave i at give borgerne et oplyst grundlag at vælge ud fra – og der tjener det ingen at komme med en forenklet fremstilling af sundhed som en asketisk livsførelse, der kompromitterer livskvalitet.

M3 - Bidrag til avis - Kommentar/debat

SP - 18

JO - Information

JF - Information

SN - 1602-2572

ER -

ID: 144835300