11. marts 2015

Børns weekendvaner giver bagslag

Børn og sundhed

Et nyt studie fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet viser for første gang, at danske børns sundhedsprofil er dårligere efter weekenden end før weekenden. Formentlig fordi børnene spiser for meget slik og junkfood, bevæger sig for lidt og sover for dårligt fredag, lørdag og søndag. Mens der er stort fokus på hverdagen med sund mad i institutionerne og motion i skoletiden, peger resultaterne i retning af, at vi har undervurderet weekendens betydning for børns sundhed.

Mere slik og mindre motion i weekenden

Fra tidligere studier ved vi, at børns adfærd i weekenden er mere usund end i løbet af hverdagene. Børnene bevæger sig mindre, sover mere uregelmæssigt og spiser mere usundt fredag, lørdag og søndag. Tidligere har vi dog ikke vidst, om dette kunne aflæses i børnenes risikomarkører for at udvikle hjertekarsygdomme og diabetes. Men det ved vi nu.

Det nye studie der er foretaget i regi af Forskningscenter OPUS ved Københavns Universitet over en 9- måneders periode har taget 2200 blodprøver hen over ugens fem hverdage på over 800 danske børn fra landets 3. og 4. klasser. Resultaterne er bekymrende:

Pige får taget blodprøve- Blodprøverne blev blandt andet analyseret for det farlige fedt, triglycerid, og insulin, hvor højere niveauer anses for at være en tidlig risikomarkør for udvikling af henholdsvis hjertekarsygdomme og diabetes adskillige år ude i fremtiden. Niveauerne var højest om mandagen, hvor børnene havde hele 28% højere triglycerid og 35% højere insulin i deres blod i forhold til om fredagen. Herefter faldt de så gradvist hen mod fredag, siger ph.d. Mads Fiil Hjorth, der forsker i fysisk aktivitet, søvn og fedme ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Studiets opbygning sandsynliggør, at det er børnenes levevis, der resulterer i, at deres sundhedsprofil bliver dårligere i løbet af weekenden. Studiet har dog ikke dykket ned i, hvad der specifikt har den negative effekt.

Vær opmærksom på mad, leg og søvn

Mange forældre går op i, at deres børn har en ordentlig madpakke med i skole og får dyrket motion i hverdagen.  Men samtidig er der en tendens til, at børns adfærd ’gives fri’ i weekenden, hvilket på mange måder er rigtig positivt, understreger professor i børneernæring Kim Fleischer Michaelsen:

”Børn trænger jo – som os voksne – til at slappe af i weekenden. Men når vi nu kan se, at de markører, man bruger til at bestemme risikoen for udvikling af diabetes og hjertekarsygdomme, er meget højere hos børnene lige efter weekenden, er der grund til at være opmærksom på hvad børnene spiser, hvor meget de leger og hvor meget de sover, også fredag, lørdag og søndag”, siger professor Kim Fleischer Michaelsen og fortsætter ”Vi ved dog ikke hvad dette dyk i sundhedsprofilen efter weekenden betyder for børnene på lang sigt. Jeg synes ikke, man skal forbyde fredagsslik og lignende festligheder, ligesom vi andre jo godt kan lide at drikke vin og spise gode desserter i weekenden, men det behøver måske ikke at strække sig over fredag, lørdag og søndag, hvilket næsten er halvdelen af ugens dage”.

Om studiet

Studiets resultater var ikke påvirket af faktorer som børnenes grad af overvægt, alder, køn, forældrenes uddannelse etc. Det vil eksempelvis sige, at den dårligere sundhedsprofil om mandagen ikke var mere udpræget hos de allerede overvægtige, eller hos børn, der havde forældre med kortere uddannelsesbaggrund.

Studiets resultater kan læses i artiklen "Markers of metabolic health in children differ between weekdays - the result of unhealthier weekend-behavior", som er udgivet i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Obesity.

Om Forskningscenter OPUS

Igennem udviklingen af Ny Nordisk Hverdagsmad har Forskningscenter OPUS undersøgt sundhedspotentialet i det nordiske råvaregrundlag med det formål at skabe et bedre og sundere liv for børn og voksne.

OPUS hører hjemme på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Forskningscenteret er finansieret af Nordea-fonden og har modtaget en femårig bevilling på 100 mio. kr., der strækker sig fra 2009 – 2014. I spidsen for OPUS står professor, dr. med. Arne Astrup.

Emner