Blodprofil kan bruges i forudsigelse af brystkræft – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

NEXS > NYHEDER > 2015 nyheder > Brystkræft kan forudsiges

01. april 2015

Blodprofil kan bruges i forudsigelse af brystkræft

Ny forskning

Forskere fra Københavns Universitet har skabt en matematisk model, der kan forudsige brystkræft 2-5 år tidligere end i dag. Modellen, som forskerne i øjeblikket betragter som en prototype, vil muligvis på sigt kunne bruges til at forudsige sygdom mere generelt, og den har potentiale til at revolutionere vores måde at diagnosticere og behandle en række sygdomme på.

Lektor Francesco Savorani, der er medforfatter til den videnskabelige artikel om den metaboliske blodprofil, er i gang med at analysere blodprøver i NMR-scanneren på Institut for Fødevarevidenskab (FOOD), Københavns Universitet.

Mens mammografi kan afsløre allerede eksisterende brystkræft med en træfsikkerhed på 75 %, kunne en nyudviklet blodprofil i et afgrænset studie forudsige, om en kvinde vil udvikle brystkræft inden for 2 til 5 år med en træfsikkerhed på 80 %. Profilen, der er udviklet af et forskerteam fra Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) samt Institut for Idræt og Ernæring (NEXS) på Københavns Universitet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, giver et fingeraftryk af stoffer i blodet, der samlet kan fortælle, om personen udvikler brystkræft. Forskningen er finansieret af Villum Fonden.

Muligvis et paradigmeskifte for diagnosticering

”Der er tale om en metode, som er bedre end en mammografi, der jo kun kan bruges, når sygdommen først er opstået. Metoden er ikke perfekt, men den er voldsomt god. Samtidig er det en metode, som i teorien vil kunne overføres på andre kræftsygdomme og helt andre sygdomsgrupper. At kunne forudse sygdomme før de opstår, gør metoden til en slags orakel,” siger professor i kemometri Rasmus Bro fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet. Han understreger dog, at modellen kun er testet på en gruppe af deltagere fra en enkelt befolkningsundersøgelse (kohorte), og at den bør testes mere bredt, inden den kan tages i anvendelse.

Ikke desto mindre kan resultaterne vise sig at repræsentere et paradigmeskifte, når det gælder diagnosticering og dermed også behandling og forebyggelse af sygdom.

”Potentialet er, at vi får mulighed for at få fat i en sygdom som brystkræft langt tidligere end i dag. Da der erfaringsmæssigt er tale om en sygdom, som bedre kan behandles, hvis man er tidligt ude, vil det være en stor fordel. På sigt kan man forestille sig, man vil kunne bruge modellen på flere andre typer af sygdomme” siger professor i ernæring Lars Ove Dragsted fra Institut for Idræt og Ernæring.

Bagvendt metode

For at nå frem til blodprofilen har forskerne vendt den gængse sundhedsvidenskabelige forskningstilgang på hovedet, og der er tale om sundhedsforskning, som er udført med metoder, man i dag typisk anvender på fødevareområdet og i styringen af komplekse industrielle processer. I enhver af os foregår der jo netop meget komplekse processer, og ideen var derfor nærliggende. Basalt set handler det om at analysere store mængder af biologiske data med udgangspunkt i helheden i stedet for at tage udgangspunkt i en enkelt lille del af det hele. Når man for eksempel analyserer en blodprøve, som forskerne har gjort i dette tilfælde, tager man udgangspunkt i alt, hvad blodprøven indeholder, i stedet for at se på hvad en enkelt biomarkør betyder i forhold til kræft.

”Når man foretager et stort antal relevante målinger på mange individer, og disse informationer kombineres med sygdomsrisiko, skaber det en meget høj kvalitet i de data, der trækkes ud. Jo flere faktorer og kombinationer, der indgår i vores analyser, jo bedre kan modellen håndtere komplekse problemer ,” siger Rasmus Bro.

20 år gamle blodprøver fortæller

Forskningsgrundlaget er 57.000 mennesker, som Kræftens Bekæmpelse over en årrække har fulgt i en befolkningsundersøgelse. Deltagerne blev første gang undersøgt i 1994-96, hvor de blev målt og vejet, svarede på en række spørgsmål og afgav en blodprøve.

Forskerne har brugt de 20 år gamle blodprøver og andre tilgængelige data fra 400 kvinder, der var raske, da de første gang blev undersøgt, men som har fået konstateret brystkræft 2-7 år efter de har afgivet den første blodprøve, samt fra 400 kvinder, der ikke har udviklet brystkræft.

Udover at bruge de oprindelige data har forskerne testet, om resultaterne blev de samme, hvis de brugte et andet datasæt – nemlig kvinder, der blev undersøgt i 1997. Forudsigelsen i det nye datasæt var lige så god som i det oprindelige, hvilket skaber stor sandsynlighed for god validitet af modellen.

Den metaboliske blodprofil

Den metaboliske blodprofil beskriver indholdet af de stoffer i vores krop, der er genstand for omsætning (metabolitter). I dette forskningsprojekt har forskerne målt på metabolitterne i blodprøver, men man kan også måle på metabolitterne i fx spyt, afføring eller urin – dvs. alle stoffer der findes i disse prøver. Når man har forstadier til kræft, ændrer det åbenbart på mønsteret for, hvordan vi omsætter visse metabolitter.

Den metaboliske blodprofil i dette studie er fremkommet ved at analysere blodprøvens molekyler i en scanner, der benytter sig af Nuklear Magnetisk Resonans (NMR). NMR-scanneren danner et magnetfelt. Molekylernes opførsel i dette magnetfelt kan benyttes til at bestemme identiteten og mængden af metabolitter i blodet. Det er disse målinger, der ved hjælp af en matematisk model (kemometri) kan tolkes. Kemometri er dataanalyser, som fortolker målinger på kemiske systemer.

Helheden betyder alt

Modellen siger ikke noget om enkelte biomarkøres betydning i forhold til brystkræft, men siger i stedet noget om, hvad et helt sæt af biomarkører betyder i samspillet med hinanden, hvilket professor Lars Ove Dragsted fra Institut for Idræt og Ernæring udtrykker på følgende måde:

”Ingen enkelt del af helheden er nødvendig eller tilstrækkelig. Det er selve mønsteret, der betyder alt, og intet element i mønsteret kan det samme som hele mønsteret. I et stort studie vil man gerne ende med et meget kontant og enkelt resultat – fx at den eller den fødevare er kræftfremkaldende. Men verden er ofte mere kompliceret end som så, og i modellen her kan man ikke tage en enkelt biomarkør ud og sige, det lige netop er den, der hænger sammen med kræft. Det er den samlede helhed, der kan forudsige kræftsygdommen. ”

Undersøgelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Metabolomics