En gigant takker af – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

NEXS > NYHEDER > 2014 nyheder > En gigant takker af

21. september 2014

En gigant takker af

mindeord

Det er med stor sorg vi har modtaget meddelelsen om Bengt Saltins død. Med hans uvurderlige indsats har han som ingen anden stået for udvikling af det idræts- og arbejdsfysiologiske forskningsområde både i Danmark og internationalt. Ikke kun var han en forskningsmæssig kæmpe, men han har også spillet en afgørende rolle for udvikling af idrætsstudiet.

Bengt Saltin

Bengt Saltin

Mindeord om Bengt Saltin

Scandinavians idræt- og arbejdsfysiologiske forskning er international berømmet, og Danmark er foregangsland med pionerne Johannes Lindhard og August Krogh, som i starten af det foregående århundrede skabte et enestående fundament, som eleverne – de tre musketerer Erling Asmussen, Marius Nielsen og Erik Howhu-Christensen - byggede videre på.

Med Professor Erik Hohwü-Christensen som sin mentor skabte Bengt Saltin den fortsatte udvikling først i Stockholm og siden i Danmark. Han blev uddannet til læge på Karolinska Institutet i Stockholm i 1962 og forsvarede i 1964 sin doktorafhandling med titlen ”Aerobic work capacity and circulation at exercise in man”, hvorefter han arbejdede som docent på Karolinska Institutet frem til 1968, hvor han blev professor samme sted. I den periode havde han et tæt samarbejde med Professor Erik Hohwü-Christensen, og sammen med ham publicerede Bengt Saltin sin første originalartikel i 1960 i tidsskriftet Acta Physiologica Scandinavica med titlen ”Intermittent and continuous running”; et tema som i dag, knapt 50 år senere, stadig er højaktuelt. 

Inspireret af Hohwü-Christensen kom han 1973 til Københavns Universitet for at blive professor i ”Gymnastikteori – almen del” på August Krogh Instituttet, hvor han hurtigt kom til at præge fagets udvikling. Udover sit forskningsmæssige bidrag og de mange internationale samarbejdspartnere, oparbejdede Bengt Saltin et stærkt forskningsmiljø med fokus på muskel- og kredsløb. Et gennemgående tema var, hvordan fysisk inaktivitet og aktivitet påvirker muskel- og hjertefunktion, men også interaktionen mellem de arbejdende muskler og hjertet.

Laboratoriet blev en samlingsplads for forskere fra hele verden og faget egne studerende kunne i stigende grad se de muligheder, der var for at gøre sig en forskningskarriere. Der blev skabt et forskningsmiljø med paralleller til situationen på laboratoriet i den sidste del af Krogh og Lindhards embedsperioder; både dengang og i 1970’erne bidrog de veludrustede faciliteter og det store metodearsenal til at give forskningen dens kvalitet.

Der var på laboratoriet lang tradition for at bruge hypoxi/høj højde som intervention; en tradition, som Bengt Saltin videreførte i adskillige højdeekspeditioner til Kenya, Himalaya og Andesbjergene. Sideløbende var han meget aktiv i at støtte og forske i den praktiske idræt, hvor orientering og skiløb har været hans personlige favoritsportsgrene. Bengt Saltin var således også i en periode (1982-1988) præsident for det internationale orienteringsforbund og senere den medicinsk ansvarlige i det internationale skiforbund FIS.

Under Bengt Saltin’ første tid på August Krogh Instituttet lagde han et stort engagement i at yderligere forstærke almen fysiologi både på bifags- og på hovedfagsniveau ved KU. I denne periode blev han også involveret i fakultetsarbejde, hvilket bl.a. medførte en kortere periode som dekan og derefter en stor indsats i udvalgsarbejde på ministerielt niveau.

I 1990 følte Bengt Saltin sig kaldet til at vende tilbage til Karolinska Institutet i Stockholm, hvor han var blevet tilbudt et professorat. Her arbejdede han, indtil han i 1993 takkede ja til et tilbud fra Danmark om at blive leder af ”Copenhagen Muscle Research Centre” (CMRC), som Danmarks Grundforskningsfond ville etablere, hvis Bengt Saltin ville stille sig i spidsen.

I den følgende 10-års periode var han den drivende kraft og en stærkt medvirkende årsag til centerets store succes med omfattende interaktion mellem forskere fra August Krogh Instituttet (AKI), Panum Instituttet, Rigshospitalet og Bispebjerg hospital, samarbejdsprojekter med mange andre nationale forskningsgrupper og et internationalt netværk helt i forskningsfronten. En periode som i høj grad var med til at udvikle yngre forskere og deres forskningsgrupper, som nu danner fundamentet for det høje forskningsniveau i København.

I 1970’erne og 80’erne gav faget Gymnastikteoris formelle konstruktion med en universitetsfunderet teoridel og en praktisk-pædagogiske uddannelse, der gennemførtes på Danmarks Højskole for Legemsøvelser (DHL), i stigende grad anledning til diskussion og skriveri. I midten af 1990’erne blev der fra ministeriel side sat spørgsmålstegn ved idrætsstudiets berettigelse, hvilket måske bidrog til, at de i faget engagerede personer samledes om en løsning, der indebar, at DHL skulle indlemmes i KU og et Institut for Idræt etableres. Bengt Saltin blev formand for udvalget, hvis primære opgaver var at udfærdige et forslag til model for sammenlægning af de to enheder og at skitsere en plan for udviklingen på instituttet de første 10 år. Institut for Idræt blev formelt ”indviet” den 1. august 1997. Samme dato forlod Bengt Saltin sit professorat på KU, bl.a. for at få mere tid til at udnytte de unikke muligheder, som CMRC rummede for udvikling og inkorporering af nye metoder dels på det molekylærbiologiske plan og dels ved anvendelse af stabile isotoper til studier af stofskiftet hos mennesket.

Bengt Saltin beholdt sin tætte relation til universitet ved at være adjungeret professor først på AKI frem til 2007, derefter på KUs Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og han var yderst aktiv lige indtil til hans død. 

I sin forskning havde han særligt fokus på muskler og han anvendte i høj grad den på den i 1960'erne nye metode til at udtage muskelprøver fra mennesker til analyser, der kunne forklare forandringer efter perioder med træning og inaktivitet. Allerede på det tidspunkt havde han en stor international samarbejdsflade, og et af datidens mest berømte forsøg var et ”bed-rest” studie, hvor trænede og utrænede forsøgspersoner lå i sengen i tre uger for at undersøge effekten på musklerne, kredsløbet og iltoptagelsen. Der var en markant effekt på alle parametre. I den efterfølgende periode begyndte personerne at træne for at se, hvor lang tid der gik inden de var tilbage på det niveau, de havde før de blev sengeliggende. Forsøget blev udført i 1960'erne i Texas sammen med amerikanske kollegaer, og det er meget sigende for Bengt Saltin's ihærdighed og omgængelighed, at forsøgsdeltagerne og forskerne mødtes 30 år efter for at lave opfølgende målinger.

Det var ikke kun muskelfysiologien der var i centrum. Bengt Saltin ville forstå, hvordan de forskellige organer arbejdede sammen, og han var også en af verdens førende forskere inden for kredsløbsfysiologi og energiomsætning under arbejde. Han udviklede nye metoder til at måle musklernes blodgennemstrømning og arbejdsmodeller, der tillod detaljerede målinger af musklernes arbejdsevne og energiomsætning. Udviklingen af en et-bens model til muskelarbejde kom til at spille en afgørende rolle i denne forskning. Metoder der blev anerkendte i hele verden og ledte til unikke resultater. Eksempelvis at musklerne havde en langt større kapacitet til modtage blod end hjertet kunne håndtere under intenst arbejde. Således at det primært er hjertets pumpeevne der sætter begrænsning for, hvor meget et menneske kan optage af ilt under arbejde, og at træning leder til, at hjertets kapacitet til at pumpe blod ud øges.

Et særligt fokuspunkt var spørgsmålet om, hvordan kredsløbet fandt ud af fordele blodet under arbejde, hvor musklerne behov er mere end 10-doblet. Med særlige forsøg, hvor musklerne blev stimuleret med og uden nerverne blokeret, eller med blokering af et eller flere systemer med kemiske substanser, eller trykmanchet der ”snød” nogle af systemerne, eller med arbejde med arm og ben samtidigt, lykkes det ham at komme nærmere en afklaring.  Han ville forstå mekanismerne bag fundene. Hans videnskabelige nysgerrighed kendte ingen grænser!

Videnskaben begrænsede sig ikke kun til at udføre grundvidenskabelige forsøg. Han var selv en fremragende orienteringsløber og havde også stor interesse i at forstå, hvad der begrænser en idrætsmands præstation.  Allerede i 1960'erne var en med til at forberede svenske idrætsudøvere før OL i Mexico i 1968. Et klassisk billede er Bengt Saltin siddende på en cykel med en stor sæk, som opsamlede udåndingsluft fra en af de svenske topløbere for at bestemme løberens iltoptagelse. Sidenhed har han gennemført et utal af studier med eliteidrætsudøvere, bl.a. de bedste Kenyanske løbere og svenske skiløbere.

Bengt Saltin var aktiv på mange områder.  Han var medstifter af European College of Sport Medicine, og var medarrangør af organisationens anden kongres i København i 1997 med ca. 800 deltagere. Hans forbilledlige indsats var med til at udvikle organisationen og i Barcelona i 2013 var der mere end 3000 deltagere fra hele verden.

Han var et meget energisk medlem af det første forskningsudvalg i Team Danmark, hvor han fremhævede betydning af et samspil mellem forskning og praktik. Hans aktivitet mod doping, bl.a. med en periode som den første formand for Anti-doping Danmark og som medlem af det internationale doping agentur WADA, fremstår også som et af de mange områder, hvor han satte sit kvalificerede præg. Også betydning af fysisk aktivitet for bevarelse og fremme af sundhed lå Bengt Saltin meget på sinde. Udover at gennemføre en række videnskabelig studier, var han for nylig medforfatter til sundhedsstyrelsens anbefalinger inden for området.

Bengt Saltin nød stor international anerkendelse som en fremragende forsker og foredragsholder inden for mange grene af fysiologien. Han er forfatter til mere end 450 originalartikler og 150 review/bogkapitler. Han er blevet tildelt et stort antal priser, bl.a. Novo Nordisk Forskningspris i 1999, August Krogh Prisen i 2001, IOC’s ”Olympic Prize on Sport Sciences” i 2002, og i 2011 Kulturministeriet Idrætspris for hans virke til fremme af idrætten og danskernes sundhed. Så sent som i 2013 modtog han en hæderspris fra European College of Sport Medicine.  Prisen bestod bl.a. af en bog, hvor venner og kollegaer fra hele verden havde udtrykt deres taknemlighed og beundring for hans bedrifter.

Bengt Saltin var også inviteret til at holde mange prestigefyldte foredrag, bl.a. den første ACSM ”Wolfe Lecture” i 1973 og ”The A.D. Adolph Inauguration Lecture” ved APS Kongressen i 1994, samt “The August Krogh Lecture” ved IUPS Kongressen i 2001.

Bengt Saltin er æresdoktor ved 12 universiteter i Europa og Nordamerika, og han har modtaget en ordensgrad fra både det danske og det svenske kongehus. Bengt Saltin var kendt for sin venlighed og sit åbne sind, samt villighed til at hjælpe alle uanset baggrund og muligheder. Et pudsigt eksempel er, da han kom cyklede med en plasticpose med småkager og en kasse øl på bagagebæret af en udslidt damecykel til en afslutning på et ph.d. kursus med mange udenlandske studerende. Det var de ikke vant til at se fra deres hjemland.

Bengt Saltins har været inspiration for flere generationer i hele verden og hans ånd vil leve videre i mange år fremefter.

Æret være hans minde.