Alt fedtstof er ikke lige fedt – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

NEXS > NYHEDER > 2013 nyheder > Alt fedtstof er ikke l...

17. oktober 2013

Alt fedtstof er ikke lige fedt

Forskning

Om fedtstoffers betydning for udvikling af hjertekarsygdom

Af institutleder, professor, dr.med. Arne Astrup, professor, ledende overlæge, dr.med. Steen Stender & professor emeritus, dr.med. Jørn Dyerberg

DANMARK har tradition for at være i spidsen inden for forskning i kost og hjertekarsygdom, samt at omsætte forskning til lovgivning og forbrugerinformation. Danmark var således det første land i verden der forbød de skadelige transfedtsyrer. Det skete i 2004, og siden da har en håndfuld lande fulgt trop og kopieret den danske lovgivning. Nu arbejder EU med en lovgivning, som i store træk følger den danske lovgivning, og dermed forbyder industrielt producerede transfedtsyrer i samtlige 28 medlemslande. 

Fald i danskernes hjertedødelighed

Det er vigtigt at fremhæve at forekomsten af åreforkalkningssygdommen (CVD) er faldet dramatisk i USA og i Nordvesteuropa i de sidste 20 år. Alene gennem de sidste 10 år er dødeligheden af denne sygdom halveret i Danmark, og effekten gælder for alle aldersgrupper!

Den forebyggende indsats, der har fundet sted i de nævnte lande, og altså også her i Danmark, har tilsyneladende haft en stor effekt. Indsatsen har bestået i afskaffelse af transfedtsyreholdige fødevarer ved lovgivning, råd om hjerterigtig kost, ophør med rygning og øget motion, sammen med udbredt anvendelse af kolesterol- og blodtrykssænkende medicin, tillige med en række behandlingsmæssige tiltag på hospitalerne. Hvor meget hvert af disse indsatsområder har bidraget til succesen er ikke endelig afklaret, men den samlede pakke har virket. Dødeligheden af kræft er i Danmark i ovennævnte periode også faldet, men ikke i nær samme grad som dødeligheden af CVD. Det betyder imidlertid ikke at det er hensigtsmæssigt at fastholde alle tiltag, hvis ny viden dukker op.

Ny forskning om fedtstoffer

Hvor man tidligere har talt om polyumættede fedtsyrer som én type fedt og tilsvarende om mættet fedt, er der nu undersøgelser, der tyder på, at man bør skelne mellem n-6 og n-3 fedtsyrer blandt de polyumættede fedtsyrer, og at man også bør skelne mellem de forskellige typer af mættede fedtsyrer. Det er vores opfattelse, at de førende eksperter inden for lipid-forskning gennem de sidste år, som følge af nye forskningsresultater, har ændret opfattelse af hvilke fedtstoffer, som er optimale, ligesom der inden for de enkelte kategorier af fedtstoffer nu lægges større vægt på fedtsyrer som er specifikke for de enkelte fødevarer.

Flerumættet fedt versus mættet fedt

Overordnet set er der tilkommet nye analyser af samtlige relevante lodtrækningsstudier, der har sammenlignet mættet fedt med flerumættet fedt på blodpropper og død hos personer med eksisterende åreforkalkningssygdom (1). Disse studier finder ingen sundhedsmæssig fordel ved at skifte mættet fedt ud med flerumættet af n-6 typen; snarere er der holdepunkter for at en sådan udskiftning vil øge forekomsten af hjertekarsygdom og død. Kun hvis mættet fedt udskiftes med flerumættet fedt med et væsentligt indhold af n-3 fedtsyrer er der en sundhedsmæssig gevinst. Selvom undersøgelsen er udført på personer med eksisterende åreforkalkning anses resultaterne for også at gælde den almindelige befolkning, idet en stor del af befolkningen udvikler åreforkalkning, og mere end hver fjerde vil dø heraf. Det skal bemærkes, at tidligere meta-analyser af lodtrækningsstudier med sammenligning af mættet og flerumættet fedt ikke har skelnet mellem n-6 og n-3, et forhold forskerne selv påpegede som en svaghed (2). Analysen er derved ikke i modstrid med de øvrige meta-analyser.

Forskere, som har stået for nogle af de banebrydende lodtrækningsstudier påpeger i dag, at udover at det er uhensigtsmæssigt at erstatte mættet fedt med flerumættet fedt af n-6 typen af hensyn til risiko for hjertekarsygdom, så er der holdepunkter for at et øget indtag af n-6 er ansvarlig for en øget forekomst af brystkræft hos kvinder (3).

Vigtigt at skelne mellem de forskellige typer mættet fedt

Også nye analyser af befolkningsundersøgelser giver belæg for i højere grad at skelne mellem de forskellige typer mættet fedt, som typisk er i forskellige fødevarer (4). Således er der mættet fedt i mørk chokolade, æg, mejeriprodukter og kød, men fedtsyresammensætningen er meget forskellig, og de vides at have meget forskellige biologiske virkninger, ligesom at fedtsyrernes virkning vil afhænge af tilstedeværelsen af andre stoffer i fødevaren (matrix). Forskningen udført de senere år betragter derfor ikke ”mættet fedt” som én gruppe, men foretrækker at analysere betydningen af de enkelte fødevarer rige på mættet fedt separat. Der er også en erkendelse af, at den sundhedsmæssige effekt af fedtstoffer ikke alene kan vurderes ved deres virkning på blodets LDL-kolesterol, idet virkningerne også udspilles gennem en række andre mekanismer.

Selvom mørk chokolade har et højt indhold af mættet fedt (stearinsyre) er der ingen holdepunkter for, at indtag af mørk chokolade øger forekomsten af hjertekarsygdom. Tværtimod er der ret godt belæg for, at mørk chokolade kan bidrage til at nedsætte forekomsten af hjertekarsygdom og type 2 diabetes (5). En systematisk gennemgang og meta-analyse konkluderede, at et højt indtag af chokolade nedsætter risikoen for hjertekarsygdom med 39 %, slagtilfælde med 27 %, og diabetes med 31 % (5). Men der er også holdepunkter for, at disse gavnlige virkninger ikke skyldes fedtindholdet, men andre aktive stoffer i chokoladen.

Vi kan roligt spise flere æg

Æg er en kilde til mættet fedt, og 32 % af æggets fedtindhold består af mættet fedt. Danskerne spiser i dag i gennemsnit kun 1/6 æg dagligt, og en rapport fra Fødevareinstituttet, DTU fra 2011 konkluderer på grundlag af en gennemgang af den videnskabelige litteratur, at danskerne godt kan spise 6 gange så mange æg uden at det vil føre til en øget risiko for hjerte-karsygdom (6). Så selvom denne anbefaling fører til øget indtag af mættet fedt (og dermed kan udlægges som værende i mostrid med kostrådene), så er der ikke belæg for at det vil øge risiko for hjertekarsygdom. En meta-analyse fra 2013 bekræfter denne konklusion (7).

Mejeriprodukter er en vigtig kilde til mættet fedt, især gennem smør, fløde og ost. Også for de federe mejeriprodukter gælder det, at indholdet af fedtsyrer er speciel, og at virkningen på kroppen også afhænger af tilstedeværelsen af andre næringsstoffer i fødevaren. Der er foretaget en omfangsrig forskning i sammenhængen mellem indtag af de forskellige mejeriprodukter, som mælk (fed vs. mager), smør, ost og yoghurt.

Mejeriprodukter giver ikke hjertekarsygdom

Gennemgående finder man i undersøgelserne, at et højt indtag af mejeriprodukter ikke er forbundet med øget hjertekarsygdom, tværtimod findes der i to større meta-analyser af befolkningsstudier, at et højt indtag af mejeriprodukter er forbundet med en vis nedsat risiko for hjertekarsygdom og død (8), og nedsat udvikling af type to diabetes (9).

Kød er også en vigtig kilde til danskernes indtagelse af mættet fedt, og en række undersøgelser tyder på, at et højt indtag af kød kan øge risikoen for hjertekarsygdom. En nylig undersøgelse sammenlignede betydning af kød og mejeriprodukter, og fandt at et højere indtag af mejeriprodukter var forbundet med en 21 % lavere risiko for hjertekarsygdom, hvorimod det samme indtag af mættet fedt fra kødprodukter var forbundet med en 26 % øget risiko (10). En udskiftning af mættet fedt fra kød med fedt fra mejeriprodukter sv.t. 2 % af kostens kalorieindhold var forbundet med en 25 % lavere risiko for hjertekarsygdom (11). Det er imidlertid ganske uklart, om der er tale om kausale sammenhænge, idet der dels kan være andre faktorer i kød eller kødspiseres adfærd, som er ansvarlig, idet mekanismestudier ikke kan forklare sammenhængen.

Konklusion

Samlet set peger den nyeste forskning på, at en udskiftning af mættet fedt med flerumættet fedt af n-6 typen kan øge forekomsten af hjertekarsygdom og – død, ligesom at der er en mistanke om at et øget indtag af n-6 flerumættet fedt kan føre til øget forekomst af brystkræft. Mættet fedt fra forskellige fødevarer har forskellig fedtsyresammensætning og en virkning på åreforkalkningssygdommen afhænger både heraf og andre stoffer der er til stede i fødevaren.

Den nye analyse viser således, at fedtstoffer med passende højt indhold af n-3 flerumættet fedt (rapsolie) og fede fisk samt olivenolie er de mest sunde, og bør anvendes frem fra fedtstoffer med enten højt indhold af mættet fedt (smør) eller de omtalte planteolier med lavt n-3 indhold. I valget mellem de smørbare fedtstoffer ud fra en ren sundhedsmæssig betragtning vil blandingsprodukter, som sikrer et højt indhold af n-3, at være at foretrække frem for smør.

Læs Arne Astrup, Mogens Lytken Larsen, Steen Stender & Jørn Dyerbergs artikel "Fedtstoffernes betydning for forebyggelse af hjerte-kar-sygdom i Danmark" fra Ugeskrift for Læger.


Litteratur

1. Christopher E Ramsden, Daisy Zamora, Boonseng Leelarthaepin, Sharon F Majchrzak-Hong, Keturah R Faurot, Chirayath M Suchindran, Amit Ringel, John M Davis, Joseph R Hibbeln. Use of dietary linoleic acid for secondary prevention of coronary heart disease and death: evaluation of recovered data from the Sydney Diet Heart Study and updated meta-analysis. BMJ 2013;346:e8707 doi: 10.1136/bmj.e8707 (Published 5 February 2013)

2. Dariush Mozaffarian, Renata Micha, Sarah Wallace. Effects on Coronary Heart Disease of Increasing Polyunsaturated Fat in Place of Saturated Fat: A Systematic Review and Meta-Analysis of Randomized Controlled Trials. PLoS Med. 2010 March; 7(3): e1000252. Published online 2010 March 23. doi: 10.1371/journal.pmed.1000252.

3. Michel de Lorgeril, Patricia Salen. New insights into the health effects of dietary saturated and omega-6 and omega-3 polyunsaturated fatty acids. BMC Med. 2012; 10: 50. Published online 2012 May 21. doi: 10.1186/1741-7015-10-50.

4. Arne Astrup, Jørn Dyerberg, Peter Elwood, Kjeld Hermansen, Frank B Hu, Marianne Uhre Jakobsen, Frans J Kok, Ronald M Krauss, Jean Michel Lecerf, Philippe LeGrand, Paul Nestel, Ulf Risérus, Tom Sanders, Andrew Sinclair, Steen Stender, Tine Tholstrup, Walter C Willett. The role of reducing intakes of saturated fat in the prevention of cardiovascular disease: where does the evidence stand in 2010? Am J Clin Nutr. 2011 April; 93(4): 684–688.

5. Buitrago-Lopez A, Sanderson J, Johnson L, Warnakula S, Wood A, Di Angelantonio E, Franco OH. Chocolate consumption and cardiometabolic disorders: systematic review and meta-analysis. BMJ. 2011 Aug 26;343:d4488. doi: 10.1136/bmj.d4488.

6. Heddie Mejborn, Solfred Merethe Jacobsen, Ellen trolle. Æg I kosten og betydningen for sundhed og sygdom. DTU Fødevareinstituttet 2011.

7. Ying Rong, Li Chen, Tingting Zhu, Yadong Song, Miao Yu, Zhilei Shan, Amanda Sands, Frank B Hu, Liegang Liu. Egg consumption and risk of coronary heart disease and stroke: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. BMJ. 2013; 346: e8539. Published online 2013 January 7. doi: 10.1136/bmj.e8539

8. Sabita S Soedamah-Muthu, Eric L Ding, Wael K Al-Delaimy, Frank B Hu, Marielle F Engberink, Walter C Willett, Johanna M Geleijnse. Milk and dairy consumption and incidence of cardiovascular diseases and all-cause mortality: dose-response meta-analysis of prospective cohort studies. Am J Clin Nutr. 2011 January; 93(1): 158–171.

9. Dengfeng Gao, Ning Ning, Congxia Wang, Yuhuan Wang, Qing Li, Zhe Meng, Yang Liu, Qiang Li. Dairy Products Consumption and Risk of Type 2 Diabetes: Systematic Review and Dose-Response Meta-Analysis. PLoS One. 2013; 8(9): e73965.

10. Marcia C de Oliveira Otto, Dariush Mozaffarian, Daan Kromhout, Alain G Bertoni, Christopher T Sibley, David R Jacobs, Jr, Jennifer A Nettleton. Dietary intake of saturated fat by food source and incident cardiovascular disease: the Multi-Ethnic Study of Atherosclerosis. Am J Clin Nutr. 2012 August; 96(2): 397–404.