12. september 2013

Bedre nødhjælpsmad på vej til verdens underernærede børn

Samarbejde

33 mio. børn er i dag moderat underernærede. Det skader deres udvikling og øger markant deres risiko for sygdomme. Desværre er den nødhjælpsmad, børnene får i dag enten baseret på gamle standarder for voksne eller tiltænkt børn med svær underernæring. Men nu har forskere på Københavns Universitet i tæt samarbejde med Læger Uden Grænser i Danmark udviklet 12 forskellige typer nødhjælpsmad, der er skræddersyet til børn med moderat underernæring. Samtidig samler forskerne ph.d.-studerende og nødhjælpsfolk fra blandt andre en række afrikanske lande til et kursus, hvor verdens førende eksperter underviser i den nyeste viden om behandling af børneunderernæring.

Baby ammes
Foto: Christian Fabiansen

Nødhjælpsmaden er udviklet i forskningsprojektet TreatFOOD på baggrund af flere års forskning i, hvad børn med moderat underernæring har brug for. En viden, man savner på internationalt plan.

Den nuværende nødhjælpsmad til børn med moderat underernæring er derfor enten ikke god nok eller for dyr, så ikke alle kan hjælpes:

-  Indtil nu har nødhjælpsmaden enten været baseret på gammel viden om hvad, voksne har brug for eller også tiltænkt børn med svær, akut livstruende underernæring. Men moderat underernærede børn har brug for en anderledes kost. De er som regel ikke i fare for at dø nu og her, men deres kropsudvikling, aktivitetsniveau og immunforsvar er stærkt hæmmet og 3,5 mio. børn med moderat underernæring dør derfor hvert år af sygdomme, som eksempelvis lungebetændelse fordi de er svækkede, siger professor i international ernæring og sundhed Henrik Friis, Institut for Idræt og Ernæring på  Københavns Universitet.

Ny nødhjælpsmad skal testes i stort feltstudie

De 12 forskellige typer nødhjælpsmad  skal om et par uger testes mod hinanden i Burkina Faso på 1600 børn mellem 6 mdr. – 3 år. Det er en kritisk alder, hvor underernæring kan føre til varige skader på børnenes organer og mentale udvikling.  Undervejs vil forskerne monitorere, hvordan maden bliver modtaget hos børnene, og hvordan den påvirker børnenes kropslige udvikling og trivsel. Derudover vil forskerne følge op på hvert barn efter 3 måneder for at se, hvordan det går dem.

-  Det kommende, store feltstudie i Burkina Faso er enestående ved, at vi evaluerer effekten af  12 forskellige produkter ude i felten, mens vi ikke blot måler børnenes vægtstigning, men også måler såkaldt mager kropsmasse ved hjælp af stabile isotoper, som giver et lang bedre billede af børnenes tilstand og udvikling. Det er også specielt ved, at vi ikke laver studiet på et universitet eller et hospital, men inden for rammerne af et ernæringsprogram som drives af NGO- organisationen Alima, siger professor i børneernæring Kim F. Michaelsen fra Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet, som også står i spidsen for TREATFOOD.

Et vigtigt parameter er også prisen. Nødhjælpspakkerne skal være så billige så muligt, så flest mulig børn kan få gavn af dem. Af samme grund har TreatFOOD også sørget for, at opskrifterne til maden ikke er bundet af et patent, så de derved er tilgængelige for alle.

Resultater kan ændre den nuværende praksis

Der kommer til at gå et par år før resultaterne fra feltstudiet er klar. Men allerede nu afventer WHO og World Food Programme resultaterne med spænding:

-  Såfremt resultaterne er positive, vil WHO og World Food Programme kunne bruge resultaterne til at udvikle nye effektive produkter til  nødhjælpsmad. Det vil imødekomme de behov, millioner af børn med moderat undervægt har i dag, fortsætter professor Kim F. Michaelsen.

Og det kan redde mange liv.

-  Vi ved, at børn med svær underernæring er i stor risiko for at dø. Men med den rigtige behandling kan børnene blive raske, og lige så robuste som andre børn igen. Vi forventer, at det samme vil være tilfældet for børn med moderat underernæring, som i dag ofte ikke behandles, eller får forkert behandling, siger børnelæge på Rigshospitalet og Læger Uden Grænser, Vibeke Brix.

Forskning kombineret med handling - kapacitetsopbygning af lokale nødhjælpsfolk

En andel central del af TreatFOOD går ud på at kapacitetsopbygge personer, der arbejder ude i felten med behandling af børneunderernæring. Det kan være NGO´er, læger, ph.d.-studerende og andre nødhjælpsfolk:

-  En del af pengene skal gå til kapacitetsopbyning inden for behandling af børneunderernæring i Afrika. Vi underviser derfor primært afrikanske ph.d. studerende i såkaldte TREAT FOOD Training teams. Men også andre nøglepersoner der selv er ude i felten og gerne vil dygtiggøre sig, så de i endnu højere grad kan gøre en forskel, fortsætter Vibeke Brix.

I denne uge samler TreatFOOD de største, internationale eksperter indenfor behandling af underernæring hos børn på Københavns Universitet til et kursus, hvor de vil undervise 31 ph.d.-studerende i den nyeste viden på området.  Deltagerne kommer fra 19 lande bl.a. fra Uganda, Ghana, Etiopien, Kenya, Mozambique, Mali, samt Indien, Nepal, Bangladesh, Cambodia, Tajtjikistan og Jamaica.

 Den store, samlede satsning inden for underernæring er med til at sætte Danmark på verdenskortet inden for området:

-  Jeg tror ikke, at der er andre steder i verden, hvor man har lignende, samlede satsninger på underernæring. Vores fremragende samarbejde med Læger Uden Grænser gør det muligt at kombinere forskning med handling til gavn for børnene. Samtidig har vi opbygget et stærkt forskningssamarbejde med nogle af verdens førende kapaciteter inden for underernæring, siger professor Henrik Friis.

Kontakt

Professor Henrik Friis, mobil: 26 25 39 68
Professor Kim F. Michaelsen, mobil: 24 65 35 26
Børnelæge Vibeke Brix, mobil: 51 76 50 74

Emner