Observationstudier versus interventionsstudier – Københavns Universitet

NEXS > Forskning > Vidensbanken > Observationstudier ver...

02. februar 2018

Observationstudier versus interventionsstudier

Studier

Få et indblik i forskellen mellem observationsstudier og interventionsstudier

Observationstudier

Overordnet set er et observationsstudie (også kaldet populationsstudie) et øjebliksbillede, der kan undersøge en tilstand hos en befolkningsgruppe på et givet tidspunkt.

Styrken ved observationsstudier er, at man kan undersøge tilstanden hos et stort antal mennesker – og typisk et langt højere antal mennesker - end man kan i et interventionsstudie. Det skyldes blandt andet, at et interventionsstudie, der inkluderer samme antal mennesker som et stort observationsstudie, næsten altid vil være være langt dyrere at gennemføre.

Svagheden ved et observationsstudie er, at man ikke kan undersøge årsagen til tilstanden – hvilket man kan i et interventionsstudie. Man kan i et observationsstudie derfor aldrig sige noget om "årsag og effekt". Eller sagt på en anden måde; hvad der er hønen, og hvad der er ægget.

Det skal understreges, at der også findes prospektive observationsstudier, hvori man følger folk over en årrække. Heri undersøger man eksempelvis, hvad folk spiser, og så følger man dem fx via registre 5, 10 eller 20 år senere, hvor man undersøger forekomsten af en sygdom, typisk livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde eller diabetes. Man kan dog stadig ikke – alene på baggrund af et prospektivt studie - udtale sig sikkert om forholdet mellem årsag og effekt.

Et eksempel

I et observationsstudie hvor man ønsker at undersøge, om folk tager på af at drikke sodavand med sødemiddel, udvælger man en befolkningsgruppe og undersøger, hvem som indtager drikkevarer med sødemidler. Samtidig undersøger man i den samme befolkningsgruppe, hvem af dem som er overvægtige. Dernæst ser man på, om de overvægtige er de samme, som drikker drikkevarer med sødemidler.

Hvis der er helt eller delvist overlap mellem de to grupper, så kan man konkludere, at der kan være en sammenhæng mellem drikkevarer med sødemidler og overvægt. Men fordi det er et øjebliksbillede, så kan man stadig ikke sige, hvad der har fået de overvægtige sødemiddelsdrikkende mennesker til at tage på. 

Sammenhængen mellem drikkevarer med sødemidler og overvægt kan dog eventuelt styrkes, hvis man samtidig har undersøgt, hvem af de udvalgte personer, som drikker vand – og hvis det samtidig viser sig, at vanddrikkerne ikke er overvægtige.

Svagheden ved et observationsstudie er således, at man blot har konstateret en given tilstand; at de overvægtige indtager drikkevarer med sødemiddel. Men så længe man ikke har undersøgt årsagen til overvægten, så ved man ikke, om de er overvægtige, fordi de indtager drikkevarer med sødemiddel, eller om de - modsat - indtager drikkevarer med sødemiddel, fordi de er overvægtige (og eksempelvis har lyst til at skære ned på sukkeret). Det behøver man et interventionsstudie til at afklare.

Interventionsstudier

Et interventionsstudie er et kontrolleret forsøg, hvor man udvælger en gruppe forsøgspersoner og tester dem over tid. Det foregår ved, at man inddeler de rekrutterede forsøgspersoner efter et tilfældighedsprincip i to eller flere grupper. Hvis det er et vægttab, man vil undersøge, så vejer man dem, men man undersøger typisk også en lang række andre risikomarkører for livsstilssygdomme, samt kostvaner, eventuelt motionsvaner etc.

Grupperne indtager hver især en given drikkevare (fx gruppe 1; vand, gruppe 2; sodavand og gruppe 3; drikkevarer med sødemidler) i en given periode, samtidig med at man flere gange undersøger vægt og de samme risiko- og livsstilsmarkører, som man undersøgte indledende. Alt undersøges igen ved forsøgets afslutning. Slutteligt ser man på, hvor meget de forskellige grupper har taget på, og man tager i udregningerne typisk forbehold for deres kost, eventuelt motion og andre parametre, der kan have indflydelse på vægtudviklingen.

Denne type studier har normalt "høj evidens". Det vil sige, at der er stor sandsynlighed for, at studiets resultater giver et pålideligt billede af det emne, man ønskede at undersøge. Derfor tillægges interventionsstudier normalt mere vægt end observationsstudier.

Styrken af konklusionen på et interventionsstudie er dog i sidste ende afhængigt af antallet af forsøgspersoner (jo flere, jo bedre), hvor lang tid, forsøget er foregået hen over (jo længere tid, jo bedre), og hvor mange faktorer man har taget med i sine beregninger (jo flere faktorer/markører, jo bedre). Samtidig kan man se på, hvilke tilsvarende interventionsstudier, der har vist et lignende resultat.

Men den afgørende forskel set ift. observationsstudier, er at man har testet et antal personer over tid i et kontrolleret forsøg, hvor alle faktorer er ens, undtagen dem man vil undersøge.