1. maj 2018

Energiforbrug - Hvad består kroppens energiforbrug af?

Energiforbrug

Kroppens energiforbrug afhænger af flere forskellige faktorer. Det drejer sig om basalstofskiftet, fødens termogene effekt, fysisk aktivitet, temperatur, bioaktive og farmakologiske stimuli samt alder og vækst.

Basalstofskiftet

Basalstofskiftet er defineret, som det energiforbrug der er, når et menneske er totalt afslappet, har fastet i ca. 12 timer og befinder sig ved en behagelig temperatur. Det anslås, at hjerne, muskler og lever bidrager med hver 20% til basalstofskiftet, nyrer, hjerte og fedtvæv bidrager tilsammen med yderligere 25% og de sidste 15% af basalstofskiftet er fordelt på de resterende væv og organer.

Kropssammensætningen spiller en stor rolle, når der skal bestemmes basalstofskifte. Jo større krop, jo højere basalstofskifte. Særligt mængden af fedtfri masse bestemmer basalstofskiftet. Dette hører sammen med, at en øget fedtfri masse som muskler, hjerte og lever har et højt stofskifte, selv i hvile. Mængden af fedt øger også basalstofskiftet, men i mindre grad.

Fødens termogene effekt

Fødens termogene effekt defineres, som den energistigning der sker i forbindelse med et måltid. Omkring 10% af det samlede energiforbrug per dag stammer herfra.

Energiforbruget øges, når måltidet begynder og varer 3-12 timer afhængig af måltidets energiindhold og fordøjelighed. 90% af energistigningen sker dog indenfor de første 4 timer.

Fysisk aktivitet

Fysisk aktivitet er defineret som enhver bevægelse, der er forårsaget af muskelkontraktioner og som hæver energiforbruget i forhold til basalstofskiftet.
Energiforbruget i forbindelse med fysisk aktivitet er den faktor, der giver størst variation i det samlede energiforbrug per dag. Under hård fysisk aktivitet kan energiforbruget øges med op til en faktor 5-10 i forhold til basalstofskiftet. Fysisk aktivitet er derfor den mest effektive måde at øge energiforbruget på. Energiforøgelsen afhænger dog af arbejdets art og intensitet. Jo større muskelgrupper der arbejder og jo højere intensitet, des større er energiforbruget.

Temperatur

Energiforbruget øges tilmed ved både temperaturstigninger samt temperaturfald. Dog kun i en beskeden grad, da vi i vor tid er isoleret af vores påklædning. Sænkes rumtemperaturen fx fra 24 til 16 grader stiger energiforbruget kun 2%. Hvis kroppen derimod er afklædt og denne sænkes ned i 15 grader koldt vand kan energiforbruget stige fra 100 til 400% afhængig af kroppens mængde fedtvæv. Jo mere fedtvæv jo mindre stigning, da fedtvævet isolerer mod kulden.

Bioaktive og farmakologiske stimuli

Nogle af de stoffer som mennesker indtager dagligt stimulerer energiforbruget. Eksempler herpå er nikotin, koffein og visse krydderier såsom chili der indeholder capsaicin. Ved indtag af nikotin øges energiforbruget med 10-20 % og derfor oplever mange rygere, at de tager på i vægt ved evt. rygestop. Koffein har derimod en så lille effekt på energiforbruget, at det er uden betydning.

Visse lægemidler som fx skjoldbruskkirtel-hormoner påvirker også kroppens energiomsætning.

Alder og vækst

Basalstofskiftet (målt pr. kg kropsvægt) kan være dobbelt så højt hos børn som hos voksne. Det skyldes fortrinsvis, at lever og hjerne, der har et meget højt energiforbrug per gram, udgør en mindre del hos det voksne menneske i forhold til et barn.

Hos børn og unge går der tilmed energi til vækst. I løbet af de første 4 måneder går ca. 27% af en babys energiindtag til vækst. Efter 3-4 års alderen går kun 2% til vækst.
Nedenfor ses gennemsnitværdier for energiforbrug i MJ (MegaJoule) hos voksne kvinder og mænd fordelt på forskelligt niveau af fysisk aktivitet.

Alder Basalstofskifte
MJ/d
Lav fysisk aktivitet
MJ/d
Normal fysisk aktivitet
MJ/d
Høj fysisk aktivitet
MJ/d
Kvinder
18 - 30 5,9 8,3 9,4 10,7
31 - 60 5,8 8,1 9,2 10,4
61 - 74 5,3 7,4 8,5 9,5
> 75 5,1 7,1 8,2 9,3
Mænd
18 - 30 7,7 10,7 12,3 13,8
31 - 60 7,4 10,4 11,8 13,3
61 - 74 6,6 9,3 10,6 12,0
> 75 6,0 8,4 9,6 10,8

Lav fysisk aktivitet: sengeliggende, stillesiddende arbejde og ingen fysisk aktivitet i fritiden.

Normal fysisk aktivitet: Stillesiddende arbejde og fysisk aktivitet i fritiden.

Høj fysisk aktivitet: Aktivt arbejde og høj fysisk aktivitet i fritiden.

Skrevet af Ann Sophia Bertelsen, 4/4-2013
Redigeret af Maria Roed Andersen, 6/7-2017