Forskning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Klinisk og forebyggende ernæring > Forskning

ForskningsprofilTil toppen

Sektionens generelle forskningsområder omhandler:

  • Specifikke fødevarers og bioaktive ernæringskomponenters betydning for sundheden.
  • Optimal kostsammensætning for patienter med forskellige lidelser, især kræftpatienter og sondeernærede.
  • Særlig ernæring for småtspisende (rehabilitering, ældre og syge)
  • Biotilgængelighed og virkning af mineraler, vitaminer og andre bioaktive kostkomponenter, undersøgt ved hjælp af interventionsstudier med mennesker.
  • Den sundhedsmæssige effekt af fødevareberigelse, herunder ændringer gennem fødevareproduktionen eller direkte tilsætninger.
  • Analyse og udvikling af biomarkører for kostindtag, sundhedseffekter samt individuel følsomhed.

Mere konkret undersøger vi kort- og langtidseffekterne af individuelle fødevarekomponenter med henblik på forebyggelse og lindring af specifikke kostrelaterede sygdomme, fx hjerte-kar-sygdomme, cancer og osteoporose. Desuden undersøger vi kostens betydning for at forbedre livskvalitet og prognosen for ældre og syge.

Et af de centrale emner for forskningen indenfor sektionen er således mekanismerne bag den sundhedsmæssige virkning af næringsstoffer og andre bioaktive komponenter i kosten. Dette emne indenfor ernæringsforskningen har central betydning for sundheden i befolkningen, herunder hos ældre og syge, samt for udviklingen af nye, sundere fødevarer.

Ernæring spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af en række sygdomme og mangeltilstande. De mineraler, vitaminer, proteiner, fedtsyrer, kulhydrater og kostfibre, tillige med en række bioaktive komponenter, som findes i kød, fisk, frugt, grøntsager og kornprodukter, er vigtige for den optimale ernæring hos alle. Vi er dog ikke alle helt ens, og såvel vores gener som vores hidtidige livsstil og stade i livet spiller en stor rolle både for behovet for næringsstoffer og for virkningen af bioaktive komponenter. Det kan fx være køn, alder, sygehistorie, motionsvaner, BMI eller brug af nydelsesmidler, der sammen med den genetiske disposition er med til at bestemme virkningen af kosten på sundheden. Der er derfor et tæt samspil mellem persongrupper og deres kostvalg i relation til sundheden, og dette kan i nogle tilfælde også gælde helt ned på det individuelle plan. Grafisk kan disse sammenhænge illustreres som:


 
Kontrollerede kostinterventionsundersøgelser med veldefineret kost eller kostkomponenter, udført indenfor særlige persongrupper, er derfor centrale for sektionens forskning og for vores samarbejder med andre forskningsgrupper og med fødevareerhvervet. Det er her særlig vigtigt at kunne måle individuel følsomhed for kostfaktorer samt indtag og virkning af næringsstoffer og andre bioaktiver hos den enkelte. Til dette formål er udvikling og anvendelse af målemetoder for følsomhed, indtag og virkning, såkaldte biomarkører, vigtige i sektionens forskning.

Som et af de nye redskaber i udviklingen af biomarkører anvendes en eksplorativ teknologi til at bestemme den enkeltes metaboliske profil ud fra fx blod- eller urinprøver. De nye markører supplerer de mere etablerede risikomarkører som fx blodtryk, kolesteroltal eller hormonmålinger anvendes også for testning af fødevarekomponenternes sundhedsvirkninger.