Coaching til motivation til og fastholdelse i motion og en sund livsstil – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Coaching > Forskningsprojekter > Sundhedscoaching

Sundhedscoaching

Coaching til motivation til og fastholdelse i motion og en sund livsstil

Coaching benyttes i stigende grad i alle livs- og arbejdsområder som en ny form for støtte til menneskers læring og udvikling. I projektet anvendes, afprøves og undersøges coaching af kvinder i overgangsalderen, der bl.a. har deltaget i et idrætsfysiologisk forskningsprojekt og som nu skal hjælpes til fortsat at dyrke en valgfri motionsaktivitet og som generelt skal støttes i at udvikle/vedholde en sund livsstil.

Tidligere forskning (Stelter 2012, 2014; Stelter et al. 2011) har vist, at gruppecoaching er særlig velegnet til at udvikle social tilfredshed, generel trivsel og oplevet succes, og samtidig øger det deltagernes engagement, både individuelt og som gruppe. 

Det antages, at gruppecoaching er med til at sikre deltagernes fælles motivation til fysisk aktivitet og deres generelle søgen efter en sund livsstil.

I forskningsprojektet tilbydes deltagerne gruppecoaching (ca. 5 pers/gruppe) over tre mdr. (i alt 6 x 1 ½time), imens en tilsvarende kontrolgruppe arbejder selvstændigt uden coaching. Der indgår minimum 30 deltagere i hhv interventions- og kontrolgruppe. Undersøgelsen bygger både på en sammenlignende statistisk analyse af begge interventions- og kontrolgruppen ift. deltagernes motionsinvolvering, motivation, stressniveau, livskvalitet og helbredstilstand, og en kvalitativ analyse af deltagernes oplevelse af gruppecoachingens effekt på deres fastholdelse i en motionsaktivitet og deres stræben efter sund livsstil.

Introduktion

Inden for idræts-, sundheds- og medicinsk psykologi har man i adskillige år været på jagt efter interventionsmetoder, der er mere virkningsfulde end eksperternes gode råd. Mediernes påvirkning og den generelle diskurs om bl.a. motions, gode spisevaners og rygstops positive indvirkning på sundhed er blevet hvermandseje uden dog at have ført til, at hele befolkning fører en sund livsstil (dvs. at være fysisk aktiv, spise sundt, passe på sin vægt, trives på arbejde og i privatliv, samt undgå tobak og for meget alkohol). Derfor har psykologer udviklet nye samtaleformer som form for hjælp til selvhjælp. Her har motivational interviewing været et hyppigt anvendt samtaleredskab, især i forhold til klienternes udvikling af en sund livsstil (Britt et al., 2004; Hardcastle & Hagger, 2011; Martins & McNeil, 2009). I dette forskningsprojekt søges nye måder at udvikle projektdeltagernes motivation til og fastholdelse i motion og en sund livsstil i et forsøg på at at øge efterlevelsen af Sundhedsstryelselsens nuværende anbefalinger om sundhed og fysisk aktivitet. Interventionen, som især satser på deltagernes egen vilje og handlekraft, fokuserer særligt på gruppens positive indvirkning på forandringsparathed og motivation. Her tales om gruppecoaching med inddragelse af elementer fra ’motivational interviewing’ (se mere om metoden og dens teori og praksis i Stelter, 2012, 2014).

Teoretisk og forskningsbaseret fundament for gruppecoaching

Coaching benyttes i stigende grad i alle livs- og arbejdsområder som en ny form for støtte til menneskers læring og udvikling (Cox, Bachkirova & Clutterbuck, 2010).  Coaching hhv. gruppecoaching skal her defineres som coachens ”deltagelse i fokuspersonens/fokusgruppens [coachee’ens] udviklings- og læringsproces” (Stelter, 2002, 14). I den forstand bygger coaching som interaktions- og dialogform på en overbevisning om, at mennesker, der generelt frivilligt deltager i coaching, har nogle selvmobiliseringsevner og ressourcer til at iværksætte det, de selv har sat sig for. Coachen, men også hele gruppen, fungerer som deltagere og ressourcepersoner i samtalen, hvor coachen overvejende formulerer spørgsmål med det formål at bringe sin dialogpartner derhen, hvor han/hun dybest set selv ønsker at flytte sig hen.

Forskning har vist, at coachee’ens, altså den coachedes, personlige vilje til forandring – her taler psykologerne om volition – har afgørende betydning for samtalernes succes og virkning (Wamphold, 2010; de Haan, 2008). Det samme gælder for skabelsen af en frugtbar alliance mellem coach og coachee(s). Tidligere forskning (Stelter 2012, 2014; Stelter et al. 2011,) har desuden vist, at gruppecoaching er særligt egnet til at udvikle social tilfredshed, generel trivsel, oplevet succes og øger deltagernes engagement, både individuelt og som gruppe. Gennem sociale processer støtter gruppedeltagerne hinanden og samskaber nye perspektiver for dem selv og hinanden. Gruppecoaching, som bl.a. fremmer social tilfredshed, fører til akkumulering af social kapital – et centralt begreb, der forklarer, hvordan mennesker i bestemte sociale sammenhænge kan samarbejde med succes og have en større følelse af social integration og tilfredshed. Social kapital (Bourdieu, 1983; Putnam, 1995; Svendsen, 2001) er et teoretisk begreb, der anses for at være nyttigt i forståelsen af vigtigheden af sociale relationer og dannelsen af det civile samfund. Social kapital, der bl.a. udvikles i gruppecoaching (Stelter et al., 2011), er den lim, der er med til at sikre sociale fællesskabers og hele samfundets sunde udvikling.

Det her fremlagte forskningsprojekt bygger på forskergruppens tidligere erfaring med gruppecoaching, som nu målrettet skal anvendes til at støtte deltagernes ønske om og forsøg på at udvikle en sund livsstil og fastholdelse og videre involvering i motion.

Formål med projektet

I projektet anvendes, afprøves og undersøges gruppecoaching for kvinder i aldersgruppen 45-55 år (defineret som præ- og postmenopausale kvinder), der har været involverede som deltagere i afsluttede idrætsfysiologiske undersøgelser (se tidspunkter for afslutning i tidsplanen neden for), og som nu skal hjælpes til videre motivation til og fastholdelse i en motionsaktivitet efter eget valg, og som generelt skal støttes i at udvikle en sund livsstil. Projektet indgår i den samlede og tværdisciplinære forskningsindsats i forbindelse med en strategisk forskningssatsning inden for 'University of Copenhagen Excellence Programme for Interdisciplinary Research (2016)' som har titlen ‘Fysisk aktivitet, ernæring og sundhed’ og er samtidig en del af WP2 “The study of women in the menopausal transition”. I projektet inddrages ca. 70 kvinder, der løbende afslutter deres involvering i den fysiologiske projektdel (efterår 2014 - sommer 2015).

Forskningsdesign

Projektet er opdelt i to studier: et kvantitativt kvasi-eksperimentelt studie og et kvalitativt interviewstudie:

  1. I projektet undersøges effekten af gruppecoaching ift. en venteliste kontrolgruppe i en interventionsperiode på tre måneder.
  2. Endvidere undersøges, hvordan deltagere subjektiv oplever effekten af deltagelse i gruppecoaching ift at stå alene med opgaven at vedholde fysisk aktivitet.

Gruppecoaching gennemføres af en veluddannet coach, som trænes og superviseres af projektleder Reinhard Stelter. Projektet består af to dele:

Ad 1) Det kvantitative kvasi-eksperimentelle studie

Målgruppen inddeles tilfældigt enten i gruppecoachinggrupper med ca. 5 deltagere pr. gruppe eller i en kontrolgruppe, der først får tilbudt vejledning/coaching efter ½ år, når den sidste follow-up måling er afsluttet. Deltagerkriterierne er defineret af den fysiologiske projektdel. De særligt relevante inklusionskriterier i dette studies sammenhæng er: Ikke overvægtig (BMI under 30) og regelmæssigt fysisk aktiv mindre end 1 time om ugen de sidste 2 år. Der regnes med et samlede rekrutteringsgrundlag på ca. 70 deltagere for at sikre den statistiske styrke.  

  • Pretest: et dansk adapteret testbatteri/spørgeskema, der måler motivation  (Pelletier et al., 1995), volition (Forstmeier & Rüddel, 2008), den almene sundhedstidstand (Bjørner et al., 2007), livskvalitet (Bowling, 2009) og recovery-stress (Kellmann & Kallus, 2001), samt den konkret aktuelle motionsinvolvering (Testbatteriet/spørgeskemaet er anvendt med succes i flere tidligere undersøgelser på instituttet og tager ca. 20-25 min.)
    Testbatteriet/spørgeskemaet indeholder de følgende tests: VCQ, Hospital Anxiety & Depression Scale (HADS), Recovery Stress Questionnaire (RESTQ) and SMS.
    Desuden måles: kropsvægt/BMI, ropuls og blodtryk både før og efter grouppecoaching intervention forløbet (interventionsgruppe og kontrolgruppe) 
  • Gruppecoaching intervention (i alt 6 gange over 3 mdr. i grupper af ca. 5 personer, se Stelter, 2012, 2014; Hardcastle & Hagger, 2011)
  • Post-interventions måling med samme testbatteri/spørgeskema, både på interventions- og kontrolgruppen
  • Halv-års follow-up test med samme testbatteri/spørgeskema, både på interventions- og kontrolgruppen.

Grafisk fremlagt ser dette studie ud på følgende vis:

Ad 2) Det kvalitative interviewstudie

Gennemføres af ph.d.-studerende, inddrager et selektivt udvalgt antal deltagere fra begge grupper (theoretical sampling på bestemte faktorer, der viser sig relevante igennem interventionsobservationen). Interviews gennemføres før interventionsfasen, efter posttesten og igen i kortere form efter follow-up. I alt inddrages ca. 8 deltager fra coachinggruppen hhv. kontrolgruppen. Interviews gennemføres med stærkt fokus på deltagernes personlige erfaringer i forhold til interventionens effekt (hvad virkede i gruppecoaching?) og konsekvenser for deres motivation, livskvalitet og almen bevidsthed omkring sund livsstil samt konkret motionsinvolvering. Interviewets afvikling er stærkt inspireret af en fænomenologisk-oplevelsesorienteret tilgang (Stelter, 2010).

Gennem interviews undersøges særligt, hvordan gruppecoaching som fælles aktivitet blandt deltagerne ”virkede”, og hvad det præcist var, der virkede. Her undersøges bl.a. betydningen af coach-coachee alliancen, som har vist sig at være en særlig indflydelsesrig faktor for adfærdsændring i andre undersøgelser (Wamphold, 2010).

Tidsplan

November 2014 – juli 2015

Interventionsfase (gruppecoaching / kontrolgruppe) med pre- og posttests; rekruttering af deltagere sker løbende via inddragelse af forsøgspersoner fra de fysiologiske undersøgelser gennemført af prof. Ylva Hellsten (NEXS) og prof. Bente Stallknecht (Department of Biomedical Sciences, Panum). Interventionen har en varighed på tre måneder.

Mars 2015 – september 2015

Kvalitative interviews af deltagere, som har afsluttet deres tre måneders gruppecoaching hhv. med kontrolgruppen (specialestuderende).

Juli 2015 – december 2015  

Sideløbende med andre aktiviteter: Løbende ½ års follow-up tests, afhængig af færdiggørelsestidspunkt ift interventionen.

September 2015 – juni 2016 

Dybdegående analyse af de kvantitative data og af interviews (projektledere).

August 2016 – december 2016 

Artikelskrivning (der tilstræbes produktion af minimum 2-3 artikler til peer-reviewede tidsskrifter). Sideløbende søges projektet formidlet i populærvidenskabelige kontekster, aviser og seminarer til udvalgte faggrupper, bl.a. i projektlederens coaching foredragsrække (www.nexs.ku.dk/coachingforedrag).

Referencer

  • Bjørner, J. B., Damsgaard, M. T., Watt, T., Bech, P., Rasmussen, N. K., Kristensen, T. S., … Thunedborg, K. (1997). Dansk Manual til SF-36: et spørgeskema om helbredsstatus. København: Lif - Lægemiddelindustriforeningen.
  • Bourdieu, P. (1983). Forms of Capital. In J. C. Richards (ed.). Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education. New York: Greenwood Press.
  • Bowling, A. (2009). The Psychometric Properties of the Older People’s Quality of Life Questionnaire, Compared with the CASP-19 and the WHOQOL-OLD. Current Gerontology and Geriatrics Research, 1-12. doi:10.1155/2009/298950
  • Britt, E., Hudson, S.M. & Blampied, N.M. (2004). Motivational interviewing in health settings: A review. Patient Education and Counseling 53, 147–155
  • Cox, E., Bachkirova, T. & Clutterbuck, D. (eds.) (2010). The complete handbook of coaching. London: Sage.
  • de Haan, E. (2008). Relational coaching – Journey towards mastering one-to-one learning. Chichester: Wiley.
  • Forstmeier, S. & Rüddel, H. (2008). Measuring volitional competences: Psychometric properties of a short form of the Volitional Components Questionnaire (VCQ) in a clinical sample. The Open Psychology Journal, 1, 66–77.
  • Hardcastle, S. & Hagger, M.S. (2011). “You Can’t Do It on Your Own”: Experiences of a motivational interviewing intervention on physical activity and dietary behavior. Psychology of Sport and Exercise 12, 314-323.
  • Kellmann, M. & Kallus, K. W. (2001). Recovery-Stress Questionnaire for Athletes. Champaign: Human Kinetics.
  • Martins, R.K. & McNeil, D.W. (2009). Review of Motivational Interviewing in promoting health behaviors. Clinical Psychology Review 29, 283–293.
  • Pelletier, L. G., Fortier, M. S., Vallerand, R. J., Tuson, K. M., Briere, N. M. & Blais, M. R. (1995). Toward a new measure of intrinsic motivation, extrinsic motivation, and amotivation in sports: The Sport Motivation Scale (SMS). Journal of Sport and Exercise Psychology, 17, 35–35.
  • Putnam, R. D. (1995). Bowling alone: America’s declining social capital. Journal of Democracy, 6, 1, 65-78.
  • Stelter, R. (red.) (2002). Coaching – læring og udvikling. København: Dansk Psykologisk Forlag.
  • Stelter, R. (2010). Experience-based and body-anchored qualitative interviewing. Qualitative Health Research, 20, 6, 859-867. DOI: 10.1177/1049732310364624
  • Stelter, R. (2012). Tredje generations coaching. En guide til narrativ-samskabende teori og praksis. Copenhagen: Dansk Psykologisk Forlag.
  • Stelter, R. (2014). A guide to third generation coaching. Narrative-collaborative theory and practice. Dordrecht: Springer Science+Business Media.
  • Stelter, R., Nielsen, G. & Wikmann, J. (2011). Narrative-collaborative group coaching develops social capital – A randomized control trial and further implications of the social impact of the intervention. Coaching: Theory, Research and Practice, 4, 2, 123-137.
  • Svendsen, G. L. H. (2001). Hvad er social capital. Dansk Sociologi, 12, 1, 49-61.
  • Wamphold, B. E. (2010). The research evidence for the common factors models: A historically situated perspective. In B. L. Duncan, S. D. Miller, B. E. Wampold, & M. A. Hubble, (eds.) (2010), The heart & soul of change (2nd ed.) (pp. 49-81). Washington, DC: American Psychological Association.

Kontakt


Forskningsprojektet er afsluttende humanistisk-samfundsvidenskabelig del af work package 2 “The study of women in the menopausal transition”, som igen er del af Copenhagen Women Studies, en 'University of Copenhagen Excellence Programme for Interdisciplinary Research (2016).